Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1422049_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 15 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 20. oktober 2014 efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Erhvervsministeriet eller Finanstilsynet har
udsendt vejledninger eller retningslinjer for, hvordan Erhvervsministerens
udtalelse om tabsforebyggende foranstaltninger ”… hvis en husholdning
ikke kan klare udløbet af afdragsfriheden med de umiddelbart tilgængelige
alternativer, så har realkreditinstitutterne mulighed for at give nyt lån med
afdragsfrihed i 10 år som en såkaldt tabsbegrænsende foranstaltning” (Er-
hvervsministeren til Realkreditrådets årsmøde den 4. april 2013) skal for-
tolkes i praksis, og hvis der ikke er udsendt sådanne retningslinjer, bedes
ministeren redegøre for lovgrundlaget for en tabsforebyggende foranstalt-
ning, samt for hvordan realkreditinstitutterne skal eller kan tage en sådan i
anvendelse.
Svar:
Der er ikke udsendt vejledninger eller retningslinjer for, hvordan den i
spørgsmålet nævnte udtalelse skal forstås. Det følger direkte af om Lov re-
alkreditlån og realkreditobligationer mv. (LRR), at afdragsfrie lån kan
ydes som en tabsbegrænsende foranstaltning. Erhvervs- og vækstministeri-
et har tidligere gjort realkreditsektoren bekendt med denne mulighed.
Ved udløb af den afdragsfri periode skal låntager efter den indgåede aftale
påbegynde eller fortsætte afviklingen af lånet. Låntager har ikke krav på
ændring i aftalen eller på at få omlagt lånet.
Hvis lånet ved udløb af den afdragsfrie periode ligger under lånegrænsen,
har realkreditinstituttet mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde kun-
den et nyt lån, herunder med ny afdragsfrihed, til indfrielse af det gamle
lån. Situationen svarer til, at kunden kan bede et andet institut om et nyt
lån, hvor provenuet heraf kan anvendes til indfrielse af det gamle lån.
Hvis lånet derimod ligger udover lånegrænsen ved udløbet af den afdrags-
fri periode, har realkreditinstituttet som udgangspunkt ikke mulighed for at
tilbyde kunden et nyt lån af samme størrelse med afdragsfrihed.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Dette kan dog alligevel være en mulighed, hvis kunden ikke har økono-
misk råderum til at påbegynde eller fortsætte afvikling af lånet ved udløb
af den afdragsfri periode. Så kan instituttet efter § 7 i LRR tilbyde kunden
omlægning til et nyt lån med afdragsfrihed som en tabsbegrænsende foran-
staltning for instituttet. I det tilfælde vil der være tale om såkaldt objektiv
indikation på værdiforringelse (OIV) på lånet, og instituttet skal derfor fo-
retage en nedskrivningsberegning på lånet med henblik på en eventuel
regnskabsmæssig nedskrivning heraf.
Når denne mulighed eksisterer, skyldes det, at en fastholdelse af den op-
rindelige afviklingsaftale, som kunden nu ikke mere har økonomisk råde-
rum til at overholde, vil kunne betyde et forventeligt tab for instituttet. In-
stituttet har derfor efter § 7 i LRR mulighed for at omlægge lånet til et nyt
lån med en lempeligere afdragsprofil afpasset efter låntagers økonomiske
formåen. Det kan begrænse eller afværge et tab for instituttet, eksempelvis
i forhold til at kunden alternativt måtte tvangssælge sin ejendom til en pris,
der ikke kan dække realkreditinstituttets fordring på låntager. Muligheden
har baggrund i, at instituttet allerede har en eksponering på låntager, og at
en ændring af de oprindeligt aftalte vilkår kan afværge eller begrænse et
tab for instituttet, som kunne blive resultatet ved en fastholdelse af de op-
rindeligt aftalte vilkår.