Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Erhvervs-, Vækst og Ek-
sportudvalget af 10. februar 2015 til han-
dels- og udviklingsministeren. ERU alm.
del – spørgsmål 144 stillet af Steen Gade
(SF).
ERU alm. del spørgsmål 144:
Vil ministeren i forlængelse af statsministerens svar af 6. februar 2015 på spørgsmål nr. S 668 besvare den del
af spørgsmålet, som statsministeren henviser til henhører under ministerens sagsområde.
Svar:
Regeringen har allerede iværksat en lang række initiativer for at styrke eksportmulighederne for
dansk erhvervsliv både på vækstmarkeder og de traditionelle nær- og volumenmarkeder.
Regeringens øgede fokus på vækstmarkedernes eksportpotentiale udmøntede sig i 2012 i
lanceringen af en vækstmarkedsstrategi, der efterfølgende blev fulgt op med landestrategier og
handlingsplaner for 10 udvalgte vækstmarkeder (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika,
Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Tyrkiet og Mexico). Efterfølgende lanceredes i 2014
handlingsplaner for nogle af de traditionelle volumenmarkeder med stor betydning for dansk
eksport: Tyskland, USA og Japan. Indsatserne på vækst- og volumenmarkederne tager afsæt i
den stigende efterspørgsel efter kompetencer og teknologier inden for en lang række områder
såsom fødevarer, sundhed, miljø og energi, hvor dansk erhvervsliv har meget at byde på.
Senest har regeringen i maj 2014 lanceret en strategi for eksportfremme og økonomisk
diplomati indeholdende 40 initiativer, der er ved at blive implementeret, og som bl.a. indeholder
en række tiltag for at styrke de små og mellemstore virksomheders internationalisering og
eksportmuligheder. Den særlige indsats fokuserer på at sikre længerevarende rådgivningsforløb
for derved at bidrage med højere værdi for SMV’erne, og den styrker den indledende
sektorrådgivning af SMV’erne i et samarbejde med væksthusene. Desudenen styrker den det
internationale innovationssamarbejde ved at give SMV’er mulighed for at gennemføre konkrete
innovations- og internationaliseringsaktiviter. Endelig prioriterer indsatsen at øge sit fokus på
de mellemstore virksomheders eksportfremmebehov. Konkret er der nedsat en arbejdsgruppe,
der skal forstærke rådgivningsindsatsen overfor de mellemstore virksomheder.
Iværksættelsen af ovennævnte tiltag understreger regeringens fokus på at sikre en fortsat
fremgang i eksporten i lyset af eksportens store betydning for dansk økonomi.