PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag

på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En

omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit lån forudsætter, at

gælden udgør 80 pct. eller mindre af boligens værdi. I analysen ses der

nærmere på den gruppe af husholdninger, der løber tør for afdragsfrihed på

hele eller dele af realkreditlånet, og som har en gæld, der udgør mere end

80 pct. af boligværdien – det vil sige de husholdninger, der ikke kan om-

lægge hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit lån.

Resultaterne peger på, at langt de fleste husholdninger i denne gruppe vil

kunne klare at påbegynde afdrag på deres realkreditgæld. Samlet set over

perioden 2013 til 2019 vil 80 pct. af disse husholdninger fortsat bruge min-

dre end halvdelen af deres indkomst efter skat på servicering af den samle-

de gæld, også hvis der påbegyndes afdrag.

I 2013 vil der være cirka 300 husholdninger, der kommer til at bruge mere

end halvdelen af deres disponible indkomst på at servicere deres samlede

gæld, hvis de påbegynder afdrag. I 2019, hvor der kommer flest til, stiger

dette antal med knap 7.000, hvis det antages, at boligpriserne er uændre-

de. Disse 7.000 husholdninger har realkreditgæld for omkring 15 mia. kr.

Det svarer til 1,1 pct. af realkreditgælden i ejerboliger og fritidshuse.

Skulle boligpriserne stige med fx 1,5 pct. om året, dvs. omtrent i takt med

forbrugerprisudviklingen, i perioden frem mod 2019, vil der være omkring

3.500 i stedet for 7.000 husholdninger med en belåningsgrad over 80 pct. i

2019, der løber tør for afdragsfrihed, og som skal bruge halvdelen eller me-

re af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, hvis de

påbegynder afdrag.

I vurderingen af udløb af afdragsfrihed skal man også have med i overvejel-

serne, at en familie, der optog et afdragsfrit lån med etårig rentetilpasning i

2006 havde en rente på 4 pct. I dag har de en rente på 0,4 pct. På et real-

Side 1 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

kreditlån på eksempelvis 1,2 mio. kr. betyder det, at rentebetalingen (inklu-

sive bidrag og efter skat) er faldet fra 36.000 kr. årligt i 2006 til omkring

15.000 kr. i 2013. Det har givet familien en rentebesparelse på omkring

omkring 21.000 årligt i forhold til udgangspunktet.

Alt i alt er det derfor vurderingen, at udløbet af afdragsfrihed vil være til at

håndtere for boligmarkedet

Omfanget af afdragsfrie lån blandt de danske husholdninger udgør dog ak-

tuelt 56 pct. af realkreditgælden, og er således blevet for stort. Der er be-

hov for at få nedbragt dette omfang i de kommende år.

Regeringen har taget initiativ til, at boligkøbere, hvis økonomi ikke er til-

strækkeligt velfunderet, ikke får udstedt de mest risikable lån. Pr. 1. maj

2013 indfører regeringen regler om, at penge- og realkreditinstitutter kun

kan tilbyde realkreditlån med afdragsfrihed og/eller variabel rente til hus-

købere, som ville kunne finansiere deres bolig med et lån med afdrag og

fast rente. Kreditvurderingen af kunden sker efter det pågældende instituts

sædvanlige kreditpolitik. Fra 1. juli indføres risikomærkning af lån, så lånta-

gerne præcist ved, hvilke risici der er forbundet med et givent lån.

Realkreditsektoren har samtidig taget en række initiativer, der trækker i

retning af, at boligfinansieringen på sigt bliver mere stabil. Der er således i

dele af sektoren gennemført såkaldt tolags-belåning, hvor de yderste 20

procentpoint af realkreditbelåningen ikke kan belånes med et afdragsfrit

lån.

Herudover har nogle institutter blandt andet indført differentierede bidrags-

satser afhængigt af lånetype, således at afdragsfrie lån har højere bidrags-

satser end lån med afdrag.

Side 2 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Udløb af afdragsfrihed ved uændrede boligpriser

Realkreditlån med mulighed for en periode på op til 10 år med afdragsfrihed

blev indført i oktober 2003. Husholdninger, der i 2003 eller i 2004 optog et

afdragsfrit lån, og som uafbrudt har haft afdragsfrihed på lånet, løber tør for

afdragsfrihed i henholdsvis 2013 og 2014.

Omkring 525.000 husholdninger havde ved udgangen af 2011 et afdragsfrit

lån. Omkring 4.700 af disse husholdninger skal starte med at afdrage på

(evt. kun en del af) deres realkreditlån i 2013, medmindre de optager et nyt

afdragsfrit realkreditlån. For 2014 er tallet 27.000 husholdninger, jf. figur 1.

Ser man på antallet af husholdninger, der har afdragsfrihed på 100 pct. af

realkreditgælden, er der omkring 3.500 husholdninger, hvor afdragsfriheden

udløber i 2013 og godt 20.100 husholdninger i 2014.

Figur 1

Antal husholdninger med udløb af afdragsfrihed efter udløbsår

120000

100000

80000

60000

40000

20000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

husholdninger med afdragsfrihed på hele realkreditgælden

alle husholdninger med afdragsfrie lån

Anm.: Antallet af husholdninger er opgjort på baggrund af realkreditdata fra ultimo 2011 og

befolkningsstatistik for 2011. Ultimo 2011 var der omkring 525.000 husholdninger med et

eller flere afdragsfrie lån.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Side 3 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Ved udløb af afdragsfrihed er det, under gældende regler, muligt at omlæg-

ge til et nyt afdragsfrit realkreditlån, hvis lånets størrelse udgør 80 pct. eller

mindre af boligens værdi (belåningsgrad mindre end 80 pct.).

Hvis lånets størrelse overstiger 80 pct. af boligens værdi, kan der kun om-

lægges et nyt afdragsfrit lån for de inderste 80 pct. af lånet. Resten af lånet

skal finansieres ved fx optagelse af et banklån. Alternativt er det muligt at

omlægge til et nyt realkreditlån med afdrag svarende til hele lånets størrel-

se. Desuden er det også en mulighed at påbegynde afdrag på det eksiste-

rende lån, når afdragsfriheden udløber. Endelig har realkreditinstituttet i de

tilfælde, hvor låntagers økonomi ikke muliggør afdrag, mulighed for at til-

byde fuld omlægning til et nyt afdragsfrit lån som en tabsbegrænsende for-

anstaltning. I en sådan situation vil der være tale om en såkaldt objektiv

indikation for værdiforringelse (OIV) på engagementet, hvilket fører til, at

realkreditinstituttet skal foretage en solvensreservation på engagementet

og muligvis en nedskrivning.

Af de 4.700 husholdninger, der løber tør for afdragsfrihed i 2013, har 1.200

husholdninger en belåningsgrad større end 80 pct. Tallet stiger med 7.200

husholdninger i 2014 forudsat uændrede boligpriser, jf. figur 2. Det svarer

til henholdsvis 0,1 pct. og 0,7 pct. af de omkring 1,1 mio. husholdninger

med realkreditlån. Det er alene på den baggrund vurderingen, at udløb af

afdragsfrihed vil være til at håndtere for realkreditsektoren og for boligmar-

kedet i de kommende år - også selvom boligpriserne skulle forblive uænd-

rede eller falde lidt de kommende år.

I 2017, der er tiåret for toppen i boligpriserne i nullerne, stiger antallet af

husholdninger, der løber tør for afdragsfrihed og samtidig har en belånings-

grad over 80 pct., til 32.200 husholdninger (ved uændrede ejendomsværdi-

er). Det svarer til omkring 3 pct. af husholdningerne med realkreditlån. An-

tallet er lidt mindre i 2018 men stiger til 55.500 i 2019. Den store stigning i

2019 kan blandt andet skyldes, at en del husholdninger i 2009 omlagde de-

Side 4 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

res realkreditlån fra at være med afdrag til at være uden afdrag som en re-

aktion på krisen, fx tab af job eller indkomst. I 2019 svarer antallet af hus-

holdninger med udløb af afdragsfrihed, der samtidig har en belåningsgrad

over 80 pct., til omkring 5 pct. af husholdingerne med realkreditlån.

Figur 2

Antal husholdninger med udløb af afdragsfrihed efter belåningsgrad og udløbsår ved

uændrede ejendomspriser

Antal husholdninger, 1.000

120

100

LTV < 60 pct.

60 pct.< LTV< 80 pct.

LTV > 80 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Belåningsgraden er opgjort på familieniveau ultimo 2011, så den udtrykker familiens

samlede realkreditgæld i forhold til familiens samlede ejendomsaktiver. Opgørelsen i figuren

giver et lidt for lavt skøn i den forstand, at der ikke er taget højde for, at fritidsboliger kun kan

belånes med 60 pct. realkredit mod 80 pct. for ejerboliger.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Husholdninger, der løber tør for afdragsfrihed,

hvor realkreditgælden

overstiger 80 pct. af boligens værdi, dvs. belåningsgraden er større end 80

pct., vil umiddelbart ikke kunne optage et nyt afdragsfrit lån svarende til

hele gælden, når afdragsfriheden udløber. I det følgende ses der på disse

husholdningers forhold mellem ydelsen på samlet gæld (realkreditlån plus

anden gæld)

og disponibel indkomst – den såkaldte

gældsserviceringsbrøk

– under antagelse af, at husholdningerne starter med at afdrage på realkre-

I beregningerne er det antaget, at

anden gæld

afdrages over 20 år som et annuitetslån (for yderligere

detaljer, se Erhvervs- og Vækstministeriet (2013):

Gældsudgifter i husholdninger med realkreditlån).

Side 5 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

ditgælden over 30 år, når den afdragsfri periode udløber. Beregningerne er

således lavet under forudsætning af, at husholdninger med en belånings-

grad over 80 pct. vælger at omlægge til et 30-årigt annuitetslån. Denne

mulighed følger af Lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Det er

rimeligt at antage, at husholdninger vil vælge denne løsning, hvis de er

økonomisk trængte.

Boks 1. Anvendte data og forudsætninger for beregningerne

De anvendte data om realkreditlån er individdata indberettet af realkreditinstitutterne (Real-

kredit Danmark, Nykredit, Totalkredit, Nordea Kredit, BRF Kredit og DLR Kredit). De anvend-

te realkreditdata i denne analyse er opgjort pr. 31. december 2011. Til beregning af hus-

holdningernes gældsserviceringsbrøk anvendes desuden data om husholdningernes indkom-

ster og anden gæld end realkreditgæld fra Danmarks Statistik for 2010, der er det seneste

tilgængelige år. Husholdningerne er dannet på baggrund af befolkningsdata for 2011 fra

Danmarks Statistik.

I beregningerne af husholdningernes gældsserviceringsbrøk, er det forudsat, at indkomster-

ne er uændrede i forhold til ultimo 2010, og at renten er uændret i forhold til niveauet ultimo

2011. Husholdningerne er med andre ord blevet tildelt den rente, de havde ultimo 2011.

Antagelsen om uændrede indkomster trækker i retning af, at husholdningernes gældsser-

viceringsbrøk overvurderes, hvorimod antagelsen om uændrede renter trækker i modsat

retning, når man ser frem mod 2019. En konjunkturforbedring med stigende indkomster vil

normalt være ledsaget af stigende renter.

Hvor stor en del af en husholdnings disponible indkomst, der kan bruges på

at servicere samlet gæld, er individuelt. Men bruger en husholdning mere

end halvdelen af sin disponible indkomst på at servicere gæld har man sat

sig relativt hårdt, jf. boks 2. Det gælder særligt, når det aktuelt lave rente-

niveau tages i betragtning.

Boks 2. Gældsserviceringsbrøk

Bank of Canada (2010) har lavet en undersøgelse af canadiske husholdningers gældsservice-

ringsforhold på baggrund af survey-data Datamaterialet indeholder ikke oplysninger om di-

sponibel indkomst, hvorfor gældsserveringsbrøken er opgjort på bruttoindkomster. I under-

søgelsen er anvendt en grænse på 40 pct. af

bruttoindkomsten

for, hvornår en husholdning

er økonomisk udsat.

Side 6 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Hanna et al. (2012) har ligeledes lavet en undersøgelse på baggrund af data fra U.S Survey

of Consumer Finances. I denne analyse anvendes ligeledes

bruttoindkomster,

da datamateri-

alet ikke indeholder data om disponible indkomster. I denne undersøgelse anvendes ligeledes

en grænse på 40 pct. af

bruttoindkomsten.

Aktuelle data for Danmark giver mulighed for at anvende disponible indkomster, hvilket giver

et mere retvisende billede. Det betyder imidlertid også, at grænsen skal sættes højere end

ved anvendelse af bruttoindkomster. På den baggrund er grænsen sat ved 50 pct. Det skal

dog understreges, at en gældsserviceringsbrøk på 50 pct. ikke nødvendigvis udgør et pro-

blem for alle husholdninger.

I Erhvervs- og Vækstministeriets analyse fra januar 2013 af husholdningernes rentefølsom-

hed anvendtes ligeledes en grænse for gældsserviceringsbrøken på 50 pct. Analysen peger

på, at 95 pct. fraktil-husholdningen har en gældserviceringsbrøk på omkring 50 pct., når der

regnes med

disponible

indkomster og omkring 36 pct., når der regnes på

bruttoindkomster.

Det betyder, at 95 pct. af husholdningerne anvender under 50 pct. af deres disponible ind-

komst på at servicere deres samlede gæld. De 5 pct. af husholdningerne, der bruger halvde-

len eller mere af deres disponible indkomst på at servicere gæld har realkreditgæld for 114

mia. kr., svarende til 9 pct. af realkreditgælden i ejerboliger og fritidshuse. Tallet skal ses i

sammenhæng med, at restanceprocenten for de danske husholdninger er lav. De seneste tal

for restanceprocenten viser, at 0,3 procent af de samlede ydelser ikke var betalt 3�½ måned

efter terminen.

For at sætte tallet yderligere i perspektiv kan man sammenligne med Nationalbankens analy-

se af husholdningerne i

Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012.

Som udtryk for husholdningernes

økonomiske situation bruger Nationalbanken den såkaldte

Økonomiske Marginal.

Den øko-

nomiske marginal er defineret som det beløb, familien har tilovers, når den har betalt for

bolig, andre faste udgifter og generelle leveomkostninger svarende til standardiserede bud-

getter for forskellige familietyper. Overstiger den disponible indkomst ikke summen af disse

udgiftsposter, er den økonomiske marginal negativ, og familiens løbende indtægter må anses

for utilstrækkelige.

Nationalbanken opererer med to budgetter for husholdningerne: et gennemsnitsbudget, der

reflekterer en gennemsnitlig families forbrugsmønster, og et skrabet budget, der reflekterer

forbruget for husholdningerne i den nederste indkomstgruppe. Ved det skrabede budget fin-

der Nationalbanken, at omkring 30.000 husholdninger har

negativ

økonomisk marginal. I

Erhvervs- og Vækstministeriets analyse fra januar 2013 har 55.000 husholdninger til sam-

menligning en gældsserviceringsbrøk på 50 pct. eller derover. Forskellen skyldes blandt an-

det, at man ikke nødvendigvis har en negativ økonomisk marginal, selvom man bruger halv-

delen eller mere af sin disponible indkomst på at servicere sin samlede gæld. Det understre-

ger pointen om, at det ikke nødvendigvis er et problem at bruge halvdelen eller mere af sin

indkomst på at servicere gæld.

Af de 1.200 husholdninger med en belåningsgrad større end 80 pct., der

løber tør for afdragsfrihed i 2013, vil cirka 300 husholdninger skulle bruge

Side 7 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

halvdelen eller mere af den disponible indkomst på gældsservicering, givet

at de omlægger deres hidtidige afdragsfrie lån til et 30-årigt annuitetslån.,

jf. tabel 1. Dette tal stiger med knap 7.000 husholdninger i 2019, hvis bo-

ligpriserne ikke er steget til den tid. I perioden 2013– 2019 vil omkring

26.000 husholdninger samlet set opleve, at de ved påbegyndte afdrag

kommer til at bruge halvdelen eller mere på at servicere deres samlede

gæld ved uændrede ejendomsværdier, svarende til 2,4 pct. af husholdnin-

gerne med realkreditgæld. Det er på den baggrund vurderingen, at udløb af

afdragsfrihed vil være til at håndtere for realkreditsektoren og for boligmar-

kedet. Nationalbanken konkluderer ligeledes i

Kvartalsoversigt, 4. kvartal

2012,

at de fleste husholdninger med afdragsfrie lån har luft nok i budget-

terne til at kunne påbegynde afdrag.

Tabel 1

Antal husholdninger med belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter udløb på afdrags-

frihed og gældsserviceringsbrøk

ved påbegyndte afdrag

og uændrede ejendomspri-

ser

2013

Gældsserviceringsbrøk

alle

≥ 10 pct.

≥ 20 pct.

≥ 30 pct.

≥ 40 pct.

≥ 50 pct.

≥ 60 pct.

≥ 70 pct.

1.200

1.100

800

500

300

200

2014

7.200

7.100

6.000

3.900

2.300

1.500

1.000

700

2015

21.900

21.700

18.400

10.900

5.900

3.600

2.300

1.600

2016

29.300

29.100

25.100

15.000

7.900

4.600

3.000

2.100

2017

32.200

32.000

27.700

16.200

8.300

4.600

3.000

2.100

2018

27.500

27.300

23.600

14.000

7.200

4.200

2.700

1.900

2019

55.500

55.200

47.300

26.000

12.300

6.900

4.300

3.000

---------------------- Antal husholdninger ---------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010. I be-

regningen af annuiteten, er det antaget, at lånets løbetid er 30 år. Det er muligt inden for den

gældende lovgivning at omlægge til et 30-årigt annuitetslån selvom belåningsgraden oversti-

ger 80 pct.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Husholdningerne, der vil skulle bruge mere end halvdelen af deres disponib-

le indkomst på at servicere samlet gæld, sidder på en relativt beskeden re-

alkreditgæld. I 2019 er det 15,0 mia. kr., jf. tabel 2. Det svarer til 1,1 pct.

af realkreditgælden i ejerboliger og fritidshuse.

Side 8 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Tabel 2

Realkreditgæld i husholdninger med belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter udløb

på afdragsfrihed og gældsserviceringsbrøk

ved påbegyndte afdrag

og uændrede

ejendomspriser

2013

Gældsserviceringsbrøk

alle

≥ 10 pct.

≥ 20 pct.

≥ 30 pct.

≥ 40 pct.

≥ 50 pct.

≥ 60 pct.

≥ 70 pct.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

--------------------------- Mia. kr. ------------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010. I be-

regningen af annuiteten, er det antaget, at lånets løbetid er 30 år. Det er muligt inden for den

gældende lovgivning at omlægge til et 30-årigt annuitetslån selvom belåningsgraden oversti-

ger 80 pct.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

I vurderingen af om udløb af afdragsfrihed udgør et problem for sektoren og

boligmarkedet, skal man også have med i overvejelserne, at en familie, der

optog et afdragsfrit lån med etårig rentetilpasning i 2006 havde en rente på

4 pct. I dag har de en rente på 0,4 pct. På et realkreditlån på 1,2 mio. kr.

betyder det, at rentebetalingen (inklusive bidrag) er faldet fra 36.000 kr.

årligt i 2006 til omkring 15.000 kr. i 2013. Det har givet familien en rente-

besparelse på omkring 21.000 årligt i forhold til udgangspunktet.

Udløb af afdragsfrihed ved stigende boligpriser

I forhold til toppen i boligpriserne i 2007 ligger huspriserne og priserne på

ejerlejligheder i dag henholdsvis 20 pct. og 25 pct. lavere. I deres seneste

rapport,

Dansk Økonomi, efterår 2012

vurderede vismændene, at tilpasnin-

gen i boligpriserne er ved at være tilendebragt. Lignende vurderinger er Na-

tionalbanken og regeringen kommet med i henholdsvis

Kvartalsoversigt, 4.

kvartal 2012

Økonomisk Redegørelse, december 2012.

Stiger ejendomspriserne frem mod 2019 vil færre husholdninger opleve, at

lånets størrelse overstiger 80 pct. af boligens værdi. Dermed vil færre ople-

ve, at de ikke kan omlægge til et nyt afdragsfrit lån, såfremt de måtte øn-

Side 9 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

ske det. Hvis det som regneeksempel forudsættes, at boligpriserne stiger

med 1,5 pct. om året i perioden frem mod 2019, vil der i 2019 være 26.000

husholdninger i stedet for 55.500 husholdninger, der løber tør for afdrags-

frihed, og som samtidig vil have en belåningsgrad større end 80 pct., jf. fi-

gur 3.

Figur 3

Antal husholdninger med udløb af afdragsfrihed efter belåningsgrad og udløbsår ved

årlig vækst på 1,5 pct. i ejendomspriserne

Antal husholdninger, 1.000

120

100

LTV < 60 pct.

60 pct.< LTV< 80 pct.

LTV > 80 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Belåningsgraden er opgjort på familieniveau ultimo 2011, så den udtrykker familiens

samlede realkreditgæld i forhold til familiens samlede ejendomsaktiver. Opgørelsen i figuren

giver et lidt for lavt skøn i den forstand, at der ikke er taget højde for, at fritidsboliger kun kan

belånes med 60 pct. realkredit mod 80 pct. for ejerboliger.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Blandt disse vil 3.500 husholdninger i 2019 skulle bruge halvdelen eller me-

re af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, givet at

de omlægger deres hidtidige afdragsfrie lån til et 30-årigt annuitetslån, jf.

tabel 3.

Set over hele perioden fra 2013 til 2019 vil knap 2 pct. af husholdningerne

med udløb af afdragsfrihed og belåningsgrad over 80 pct. komme til at bru-

ge halvdelen eller mere af deres indkomst efter skat på at servicere deres

samlede gæld, hvis boligpriserne skulle stige som antaget i beregningerne.

Side 10 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Tabel 3

Antal husholdninger med belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter udløb på afdrags-

frihed og gældsserviceringsbrøk

ved påbegyndte afdrag

og stigning i ejendomspri-

serne

2013

Gældsserviceringsbrøk

alle

≥ 10 pct.

≥ 20 pct.

≥ 30 pct.

≥ 40 pct.

≥ 50 pct.

≥ 60 pct.

≥ 70 pct.

1.100

900

600

400

300

200

2014

5.900

5.800

4.900

3.200

1.900

1.200

800

600

2015

16.800

16.700

14.200

8.300

4.500

2.700

1.800

1.200

2016

22.300

22.200

19.400

11.700

6.200

3.600

2.300

1.600

2017

23.200

23.000

20.300

12.100

6.200

3.400

2.200

1.500

2018

18.000

17.900

15.700

9.400

4.800

2.700

1.800

1.200

2019

26.000

25.900

22.800

13.200

6.300

3.500

2.200

1.600

---------------------- Antal husholdninger ---------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010. I

beregningen af annuiteten, er det antaget, at lånets løbetid er 30 år. Det er muligt inden for

den gældende lovgivning at omlægge til et 30-årigt annuitetslån selvom belåningsgraden

overstiger 80 pct.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

De 3.500 husholdninger, der kommer til i 2019 har realkreditgæld for om-

kring 8 mia. kr. (se tabel 4), svarende til 0,6 pct. af den samlede realkre-

ditgæld i de danske husholdninger.

Set over hele perioden fra 2013 til 2019 er godt 2 pct. af realkreditgælden

placeret hos husholdninger, der vil komme til at bruge halvdelen eller mere

af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, hvis bolig-

priserne skulle stige som antaget i beregningerne.

Side 11 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Tabel 4

Realkreditgæld i husholdninger med belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter udløb

på afdragsfrihed og gældsserviceringsbrøk

ved påbegyndte afdrag

og stigende ejen-

domsværdier

2013

Gældsserviceringsbrøk

alle

≥ 10 pct.

≥ 20 pct.

≥ 30 pct.

≥ 40 pct.

≥ 50 pct.

≥ 60 pct.

≥ 70 pct.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

----------------------------- Mia. kr. ----------------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010. I be-

regningen af annuiteten, er det antaget, at lånets løbetid er 30 år. Det er muligt inden for den

gældende lovgivning at omlægge til et 30-årigt annuitetslån selvom belåningsgraden oversti-

ger 80 pct.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Side 12 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Litteratur

Bank of Canada (2010), The Bank of Canada’s Analytic Framework for As-

sessing the Vulnerability of the Household Sector,

Financial System Review,

June, pp. 57-62

De Økonomiske Råd (2012),

Dansk Økonomi, efterår 2012

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013),

Gældsudgifter i husholdninger med

realkreditgæld,

januar 2013

Hanna et al. (2012), Were Consumer Mistakes Related to Changes in Finan-

cial Obligations Burdens?,

Consumer Interests Annual, vol. 58

Nationalbanken (2012), Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012

Økonomisk Redegørelse, december 2012

Side 13 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Bilag 1.

Tabel 5

Antal husholdninger med belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter udløb på afdrags-

frihed og gældsserviceringsbrøk

uden

påbegyndte afdrag og uændrede ejendoms-

priser

2013

Gældsserviceringsbrøk

alle

≥ 10 pct.

≥ 20 pct.

≥ 30 pct.

≥ 40 pct.

≥ 50 pct.

≥ 60 pct.

≥ 70 pct.

1.200

800

500

300

200

100

2014

7.200

6.700

4.400

2.300

1.300

800

600

400

2015

21.900

20.500

12.900

6.000

3.100

1.900

1.300

1.000

2016

29.300

27.600

17.900

8.400

4.300

2.500

1.700

1.200

2017

32.200

30.200

19.700

9.200

4.500

2.500

1.700

1.300

2018

27.500

25.400

15.900

7.600

3.800

2.300

1.500

1.100

2019

55.500

51.500

29.800

12.000

5.600

3.400

2.300

1.600

---------------------- Antal husholdninger ---------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Tabel 6

Husholdninger med delvis afdragsfrihed og belåningsgrad over 80 pct. fordelt efter

udløb på afdragsfrihed og afdragsfrihedsgrad

2013

Afdragsfrihedsgrad, pct.

0 – 20

21 – 40

41 – 60

61 – 80

81 - 99

Alle

0 – 20

21 – 40

41 – 60

61 – 80

81 - 99

Alle

140

200

370

430

1.200

100

2014

390

940

1.390

2.200

2.100

6.900

100

2015

600

2.000

2.880

5.160

4.770

15.410

100

2016

740

2.380

2.960

3.510

4.130

13.720

100

2017

850

2.750

2.900

2.950

3.340

12.800

100

2018

670

2.350

2.520

2.500

2.700

10.720

100

2019

1.070

3.900

4.800

5.000

5.270

20.050

100

---------------------- Antal husholdninger ---------------------

-------------------------------- pct. ------------------------------

Anm.: Realkreditdata er for ultimo 2011, mens indkomster og anden gæld er for 2010

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Side 14 af 14