Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1502761_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 139 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 6. februar 2015 efter ønske fra Kim Andersen
(V).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at lokale små og mellemstore virksomheder i langt
de fleste tilfælde vil have større forståelse for lokale forhold end store
danske og internationale virksomheder, og at de dermed vil have bedre
mulighed for at kunne levere på lokale opgaver og tilgodese de reelle
behov ude i kommuner og regioner?
Svar:
Regeringen lægger stor vægt på, at der skal være gode rammer for at
SMV’er kan deltage i konkurrencen om de offentlige opgaver. Det styr-
ker konkurrencen og er med til at sikre, at vi udnytter vækstpotentialet i
det danske marked.
EU’s udbudsregler indebærer, at offentlige indkøb skal foretages hos
den leverandør, som efter en objektiv vurdering byder ind med det bed-
ste tilbud. Det er hensigtsmæssigt, fordi vi på den måde sikrer, at skat-
tekronerne bruges mest effektivt.
Når opgaver sendes i udbud er det op til de offentlige ordregivere at stil-
le relevante krav til eksempelvis kompetencer, kvalitet og pris, så virk-
somhederne kan konkurrere om at levere det bedste og mest fordelagti-
ge tilbud for ordregiver.
EU’s udbudsregler er med til at sikre ligebehandling blandt leverandø-
rerne, så fx geografi eller personlige relationer ikke får indflydelse på
samhandlen. På den baggrund er det ikke muligt at give de lokale, små
og mellemstore leverandører en særstatus. Men lokale, små- og mel-
lemstore virksomheder kan naturligvis deltage i konkurrencen på lige
fod med andre virksomheder. I de tilfælde, hvor en lokal SMV objektivt
leverer det bedste og mest fordelagtige tilbud, vil den lokale SMV også
vinde opgaven.
Det bemærkes herudover, at det lovforslag om en ny dansk udbudslov,
som regeringen har haft sendt i høring, giver mulighed for, at det offent-
lige i forbindelse med prækvalifikation af virksomheder kan lægge vægt
på, at der prækvalificeres et bredt konkurrencefelt, og at der indgår en
SMV blandt de prækvalificerede virksomheder, som får mulighed for at
afgive tilbud.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk