Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1502763_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 138 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 6. februar 2015 efter ønske fra Kim Andersen
(V).
Spørgsmål:
Vil ministeren være villig til at opbygge et offentligt indkøbssystem, der
nedbryder de barrierer, som mange små og mellemstore virksomheder i
dag møder i handlen med det offentlige? Et sådant fælles indkøbssystem
kunne eksempelvis bestå af en portal, der understøtter indkøbsprocesser-
ne og gør det mere enkelt at handle sammen indenfor gældende udbuds-
og tilbudsregler, frem for de centrale indkøbsfunktioner, der er etableret i
dag.
Svar:
Jeg lægger stor vægt på at skabe gode rammer for, at SMV’er kan delta-
ge, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det indebærer bl.a., at det
skal være nemt for SMV’er at finde frem til de relevante udbud og delta-
ge i udbudsprocesserne.
Øget anvendelse af e-udbud kan bidrage til at gøre det nemmere for of-
fentlige myndigheder at sende opgaver i udbud og for virksomheder at
byde ind, herunder især for SMV’er, idet elektroniske udbudsprocesser
kan understøtte og ensarte indkøbsprocesserne og reducere risikoen for
fejl. Det følger af det nye udbudsdirektiv fra EU, at det skal være obliga-
torisk for det offentlige at gøre brug af digitale udbud (e-udbud) fra 2018.
Regeringen lægger vægt på, at e-udbud indføres i Danmark på en måde,
der letter virksomhedernes administrative procedure og minimerer trans-
aktionsomkostninger i forbindelse med afgivelse af tilbud.
For så vidt angår de centrale indkøbsfunktioner, har de blandt andet til
formål at effektivisere det offentlige indkøb og lette administrationen af
udbudsopgaver med henblik på at frigøre ressourcer til andre opgaver i
den offentlige sektor. Det skal de også gøre fremadrettet. Vedrørende
centrale indkøbsfunktioner, herunder SMV’ers muligheder for at samar-
bejde med disse, kan jeg i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål
137.
Endelig vil jeg gerne understrege, at der allerede i dag findes udbudspor-
talen,
www.udbud.dk,
hvor der annonceres udbud fra offentlige ordregi-
vere på tværs af myndigheder og geografisk placering. Portalen giver or-
dregiverne mulighed for at markere udbud, der er særligt velegnede til
små og mellemstore virksomheder.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk