Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1500707_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
26. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 137 ERU alm. del stillet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 6. februar 2015 efter ønske fra
Kim Andersen (V).
Spørgsmål 137 ERU alm. del
Er ministeren enig i, at de centrale indkøbsfunktioner, der eksisterer i det offentli-
ge i dag, i overvejende grad tilgodeser store danske og internationale virksomhe-
der?
Svar:
Regeringen har i forbindelse med
Strategi for intelligent offentligt indkøb
fra 2013 fast-
lagt en række overordnede målsætninger og strategiske principper for det offentli-
ge indkøb. Blandt andet skal det offentlige købe effektivt ind med lave priser, lave
totalomkostninger, lave transaktionsomkostninger og brugbare løsninger. Det
forudsætter, at indkøbet organiseres effektivt og varetages professionelt, samt at
der sikres en effektiv konkurrence om de udbudte opgaver, der ligeledes giver
muligheder for, at de små og mellemstore virksomheder kan deltage i konkurren-
cen.
Der findes i dag en række centrale indkøbsfunktioner, der varetager indkøb på
vegne af offentlige institutioner. Eksempelvis kommunale indkøbsfællesskaber,
regionale indkøbsfællesskaber og centrale indkøbsfunktioner i ministerier samt
indkøbscentraler og programmer som AMGROS, KOMBIT, Statens og Kom-
munernes Indkøbs Service A/S (SKI) og Statens Indkøbsprogram i Modernise-
ringsstyrelsen. Fælles for de centrale indkøbsfunktioner er, at de blandt andet har
til formål at effektivisere det offentlige indkøb og lette administrationen af ud-
budsopgaver med henblik på at frigøre ressourcer til andre opgaver i den offentli-
ge sektor.
Eksempelvis gennemfører SKI og Moderniseringsstyrelsen EU-udbud på vegne af
offentlige institutioner, ofte på områder med stor indkøbsvolumen. Både SKI og
Moderniseringsstyrelsen har til opgave at etablere rammeaftaler, som understøtter
effektive offentlige indkøb. Det betyder blandt andet, at sortimentet af varer og
tjenesteydelser standardiseres, og at indkøbet samles på færre leverandører med
henblik på at opnå indkøb af god kvalitet til lavere priser og lavere omkostninger.
Når SKI og Moderniseringsstyrelsen udbyder rammeaftaler med stor volumen,
stilles der tilsvarende højere krav til eksempelvis leverandørens økonomiske stør-
relse og robusthed for derved at sikre, at leverandøren har den nødvendige kapaci-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
tet i forhold til eksempelvis at opretholde leveringssikkerhed i hele kontraktperio-
den. Disse krav fastsættes altid konkret i det enkelte udbud under hensynstagen til
proportionalitetsprincippet.
Hvis en mindre virksomhed ikke kan opfylde kravene til økonomisk kapacitet
mv., er der mulighed for at indgå konsortier og på den måde opnå den fornødne
kapacitet til at møde kravene for at blive leverandør. Der er ligeledes mulighed for
at afsøge mulighederne for at blive underleverandør til en leverandør på aftalen.
SKI og Moderniseringsstyrelsen er meget opmærksomme på at sikre den bedst
mulige konkurrence om opgaverne. Det betyder også, at der er fokus på at gøre
udbudsprocessen så administrativ enkel som muligt, herunder ved at anvende
digitale udbud, for derved at lempe eventuelle adgangsbarrierer. Endvidere er en
lang række rammeaftaler udbudt af SKI og Moderniseringsstyrelsen fordelt på en
flerhed af leverandører, og det overvejes i forbindelse med markedsanalysen i de
enkelte udbud, om aftalerne skal opdeles i regionale delaftaler afhængig af det
konkrete marked.
Afslutningsvist bemærkes, at SKI har oplyst, at ”SKI
ultimo september 2014 havde
registeret godt 800 leverandører på sine dengang 55 overordnede rammeaftaler. Samtidigt var der
på det pågældende tidspunkt knap 300 unikke leverandører, idet hver enkelt leverandør kan
være tilknyttet mere end én rammeaftale. Ud af de knap 300 unikke leverandører havde næsten
hver femte leverandør under 10 ansatte, hver tredje havde færre end 20 ansatte og to ud af tre
leverandører havde under 100 ansatte.”
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon