Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
2015 - 966
Doknr.
205903
Dato
06-02-2015
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 3. februar 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 134 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 134:
Ministeren bedes give udvalget en skriftlig orientering om de relevante dagsordens-
punkter forud for det kommende rådsmøde (økonomi og finans) den 17. februar 2015.
Svar:
På dagsordenen for ECOFIN d. 17. februar 2015 vurderes to punkter at have relevans
for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget: Kommissionens investeringsplan og det
europæiske semester (vækstundersøgelse og varslingsrapport for 2015).
Kommissionens investeringsplan
Formandskabet vil give en status for de tekniske forhandlinger om forslaget om en ny
europæisk investeringsfond (EFSI). Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag,
og det forventes, at der vil blive lejlighed til at drøfte sagen på ny ved et senere møde.
På forrige ECOFIN var der bred opbakning til forslaget. Et centralt tema i de videre
forhandlinger er ledelsen af EFSI (governance), fx om lande skal kunne opnå adgang
til EFSI’s bestyrelse ved at yde et direkte bidrag. Et spørgsmål er også om EFSI skal
være midlertidig eller permanent.
EU-budgettet er også et centralt område i forhandlingerne, herunder spørgsmål om
EU-garantien til EIB og forholdet mellem risiko og afkast på garantien. Et vigtigt
spørgsmål er i hvilket omfang EFSI skal finansieres via EU-budgetprogrammerne
Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten eller om der kan peges på bedre alter-
nativer. Landene lægger generelt vægt på, at EFSI skal finansiere projekter alene
udvalgt på baggrund af deres kvaliteter.
Regeringen støtter etableringen af investeringsfonden til fremme af investeringer og
vækst i EU. Investeringsfonden vil kunne være et supplement til arbejdet i EU med
reformer og styrkelse af rammebetingelser for investeringer samt sikring af sunde
finanser.
Regeringen er optaget af, at fonden bygger på nogle sunde principper, som understøt-
ter det overordnede formål med fonden. Det gælder fx ift. hvilke projekter fonden skal
finansiere og at risiko og afkast følges ad, også når det gælder offentlige midler. Re-
geringen lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at finansierin-
gen af fonden sker via omprioriteringer. Det er vigtigt, at omprioriteringerne sker på en
måde, så vi så vidt muligt friholder programmer, der allerede bidrager til vækst og
beskæftigelse.