Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
27. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 133 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 2. februar efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Med henvisning til artikler i Motormagasinet nr. 2, 30. januar 2015 om, at
forsikringsselskabet Codan sætter reparation af biler i udlandet i system,
bedes ministeren oplyse, hvilke muligheder der er for at stille krav om, at
autoreparationer er udført under sikkerheds- og kvalitetsmæssigt forsvar-
lige forhold, som forudsætning for at forsikringsselskaber kan trække de
pågældende udgifter fra i deres regnskaber, og hvad ministeren i øvrigt
vil foretage sig, for at sikre, at reparationer er udført sikkerheds- og kvali-
tetsmæssigt forsvarligt, uanset hvor de udføres.
Svar:
Med henvisning til Codans pressemeddelelse af 6. februar 2015 kan jeg
oplyse, at Codan har meddelt, at man afslutter pilotprojektet med udførsel
af bilreparationer i udlandet. Jeg finder derfor ikke
anledning til at kom-
mentere yderligere på den konkrete sag.
Generelt kan det oplyses, at bilreparationer, som forsikringsselskaber
lader udføre på sine kunders skadede biler, skal være sikkerhedsmæssigt
forsvarlige. Dette gælder uanset om reparationerne foretages på et dansk
værksted eller på et værksted i et andet land.
Forsikringsselskaberne er underlagt de samme forbrugerbeskyttende reg-
ler og forpligtelser overfor forsikringstagerne, uanset hvor reparationerne
udføres. Det er således stadig forsikringsselskabernes ansvar over for
forsikringstagerne, at de reparationer, som selskaberne foranlediger, ud-
føres forsvarligt.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk