Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1501312_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 132 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 29. januar 2015 efter ønske fra Frank Aaen
(EL).
Spørgsmål:
Foreligger der data, som viser belastningen (udtrykt som øgede omkost-
ninger) fra eventuelle stigende råvarepriser for de forskellige erhvervssek-
torer?
Svar:
Der findes til ministeriets kendskab ikke beregninger, der svarer udtøm-
mende på spørgsmålet, men der findes analyser, der berører emnet.
For industrien som helhed udgør omkostninger til ressourcer og materia-
ler en stor og stigende andel af produktionsudgifterne. Andelen af materi-
aleomkostninger i industrien er steget fra 44 til 53 pct. fra 2004 til 2011,
hvilket falder sammen med stigende råvarepriser i forhold til lønudviklin-
gen i denne periode, jf. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2014,
kapitel 15.
Generelt vil de lande, der er mest ressourceeffektive, få den største kon-
kurrencegevinst, hvis priserne på råvarer stiger. Omvendt påvirkes disse
lande også mest på konkurrenceevnen, hvis råvarepriserne falder, idet
lavere ressourceefficiens i udlandet så ikke ”koster” konkurrenterne så
meget.
I rapporten ”Ressourceproduktivitet i dansk industri” (2013) udarbejdet af
Damvad A/S for Miljøstyrelsen, nævnes betydning af prisudvikling for
virksomhedernes omkostningsstruktur
.
Rapporten viser, at de råvarer, som
fra 2000 til 2010 udgjorde en stigende andel af ressourceforbruget, også
er de råvarer, som har haft de største prisstigninger.
Rapporten er tilgængelig på:
http://mst.dk/media/mst/9223203/rapport1ressourceproduktivitetida
nskindustri.pdf
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk