Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1500238_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget til
handels- og udviklings-
ministeren af 27. januar 2015.
ERU alm. del – spørgsmål 124
Spørgsmål 124:
Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke initiativer, der - siden
ministeren tiltrådte - er taget på ministerens område m.h.t. at løse den aktuelle
toldkonflikt med Norge om forskellige landbrugs- og gartneriprodukter?
Svar:
Den danske regering har siden annonceringen af toldforhøjelserne i 2012 været særdeles aktiv i
sagen vedr. de norske toldforhøjelser på en række oste- og kødprodukter samt hortensia. Siden
min tiltrædelse, har jeg taget en række initiativer.
På det bilaterale plan har jeg selv og mine forgængere – samt blandt andre statsministeren,
udenrigsministeren og ministeren for nordisk samarbejde – ved flere lejligheder rejst sagen
overfor den norske regering. Der er således opretholdt et politisk pres på Norge fra dansk side.
I EU-regi har det i længere tid været en dansk prioritet at åbne forhandlinger mellem EU og
Norge indenfor rammerne af EØS-aftalens artikel 19, som omhandler liberalisering i handlen
med landbrugsvarer. Vi har sikret, at EU fastholder et pres på Norge i regi af EØS-samarbejdet.
EU’s holdning er blevet formidlet klart på formelle EØS-rådsmøder og i EØS-
rådskonklusioner samt på mere uformelle møder på embedsmandsniveau.
Det lykkedes i efteråret 2014 at få Norge til at acceptere påbegyndelse af forhandlinger mellem
EU og Norge indenfor rammerne af EØS-aftalens artikel 19. Det er første gang siden 2008, at
det lykkes at åbne sådanne forhandlinger. Forhandlingerne gik i gang i begyndelsen af februar.
Den danske regering har været aktiv i den interne EU-proces med forberedelse af
forhandlingerne. Danske interesser, herunder særligt en tilbagetrækning af de norske
toldforhøjelser på en række oste- og kødprodukter samt hortensia, indgår således som primære
EU-prioriteter i forhandlingerne.