Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 122 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
udvalget den 22. januar 2015 efter ønske fra Hans Christian Schmidt
(V).
Spørgsmål:
De nordtyske østersøstrækninger er blevet blandt Tysklands mest efter-
tragtede feriedestinationer, og man har formået at skabe eksklusive tilbud
på kyststrækningerne, som tiltrækker købestærke tyske turister fra de ty-
ske storbyer, jf. annoncen ”Investeringsprojekt med enormt potentiale” i
Børsen den 8. august 2014. Samtidig kæmper man ved de danske kyst-
strækninger for at fastholde de tyske feriegæster. Med henvisning hertil
bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Ministeren bedes redegøre for, hvor meget byggeri, der er igang-
sat/godkendt/projekteret langs den tyske og polske østersøkyst de seneste
10 år.
b) I forbindelse med køb af grunde til bebyggelse af hoteller m.v. i Nord-
tyskland reklameres der bl.a. i danske aviser med, at der medfølger øko-
nomisk støtte på 45 pct. til byggeriet og på 75 pct. til infrastrukturen.
Vil ministeren redegøre for, hvilket støtteprogram midlerne kommer fra,
samt hvor stor en andel af de nordtyske turismeudviklingstiltag og bygge-
projekter, der siden 2010 er finansieret med offentlige midler?
c) Ministeren bedes redegøre for, hvilken vækst der forventes i den nord-
tyske og polske turisme frem mod 2020.
Svar:
Der er til brug for besvarelsen søgt indhentet oplysninger hos Ministeriet
for Sport og Turisme i Polen samt Ministeriet for Økonomi, Byggeri og
Turisme i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.
Ministeriet for Sport og Turisme i Polen kan ikke oplyse, hvor meget
byggeri der er igangsat langs den polske østersøkyst de seneste 10 år.
Ministeriet for Økonomi, Byggeri og Turisme i den tyske delstat Meck-
lenburg-Vorpommern kan ligeledes ikke oplyse, hvor meget byggeri, der
er igangsat langs den tyske østersøkyst de seneste 10 år.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk