Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
2014 - 20137
Doknr.
176534
Dato
13-11-2014
Folketingets Erhvervs, Vækst og Eksportudvalg har d. 16. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).
Spørgsmål nr. 12:
I samme arbejdspapir refereres til et papir af Admati og Hellwig fra 2013, der anbefa-
ler et niveau for egenkapitalen på minimum 20-30 pct., hvilket er langt over de mini-
mum 3 pct., der anbefales fra Basel-komitéen. Der ønskes en beskrivelse af årsager-
ne til denne meget store forskel, og om muligt en vurdering af Admati og Hellwigs
anbefaling.
Svar:
Admati og Hellwig (2013) lægger til grund for deres anbefaling, at krisen ifølge dem
har understreget, at man ikke kan være sikker på bankers evne til at vurdere risici ved
deres aktiviteter og fastlægge risikovægte til opgørelse af deres kapitalbehov, så de er
i stand til at modstå tab. Admati og Hellwig (2013) peger på, at bankers egenkapital
historisk i flere lande almindeligvis har ligget i niveauet 20-30 pct. af deres aktiver, og
nogle gange endda højere. Admati og Hellwig (2013) vurderer overordnet, at egenka-
pital i niveauet 20-30 pct. af bankers aktiver vil gøre det finansielle system stærkere
og sundere.
Basel-komitéen anser et minimumskrav til egenkapital ift. aktiver (et såkaldt gearings-
krav) som værende et supplement til det risikobaserede kapitalkrav, hvor egenkapita-
len opgøres ift. de risikovægtede aktiver. Basel-komitéens udgangspunkt er, at et
minimumskrav om 3 pct. egenkapital ift. aktiver for banker kan være passende over en
hel kreditcyklus og for forskellige forretningsmodeller. Basel-komitéen peger på, at et
sådant krav vil kunne bidrage til at mindske risikoen for finansiel og økonomisk ustabi-
litet.
Internationalt og i Danmark har bevægelsen de senere år været mod et princip om
risikobaserede kapitalkrav, hvor bankernes kapitalbehov er bestemt af, hvor risikofyld-
te deres aktiviteter vurderes at være. En risikobaseret tilgang til kapitalkrav forekom-
mer intuitivt velbegrundet, fordi det tilskynder bankerne til en sund risikoadfærd, idet
risikoen på deres aktiviteter er bestemmende for deres kapitalbehov. Det udelukker
ikke, at et kapitalkrav der ikke er risikojusteret kan være et supplement til et risikoba-
seret krav og være det bindende krav, når bankers kapitalgrundlag baseret på deres
risikovægtede aktiver bliver for lavt. Men det er næppe hensigtsmæssigt helt at gå
bort fra princippet om risikojustering ved fastsættelse af bankers kapitalbehov.
Banker kan få tilladelse til – inden for fastlagte rammer og tilsyn – at benytte egne
interne modeller til opgørelse af deres kapitalbehov. Internationalt og i Danmark er der
efter krisen styrket fokus på at sikre, at disse interne modeller er retvisende og at ban-