Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1419723_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Sagsnr.
2014 - 20137
Doknr.
176534
Dato
13-11-2014
Folketingets Erhvervs, Vækst og Eksportudvalg har d. 16. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).
Spørgsmål nr. 12:
I samme arbejdspapir refereres til et papir af Admati og Hellwig fra 2013, der anbefa-
ler et niveau for egenkapitalen på minimum 20-30 pct., hvilket er langt over de mini-
mum 3 pct., der anbefales fra Basel-komitéen. Der ønskes en beskrivelse af årsager-
ne til denne meget store forskel, og om muligt en vurdering af Admati og Hellwigs
anbefaling.
Svar:
Admati og Hellwig (2013) lægger til grund for deres anbefaling, at krisen ifølge dem
har understreget, at man ikke kan være sikker på bankers evne til at vurdere risici ved
deres aktiviteter og fastlægge risikovægte til opgørelse af deres kapitalbehov, så de er
i stand til at modstå tab. Admati og Hellwig (2013) peger på, at bankers egenkapital
historisk i flere lande almindeligvis har ligget i niveauet 20-30 pct. af deres aktiver, og
nogle gange endda højere. Admati og Hellwig (2013) vurderer overordnet, at egenka-
pital i niveauet 20-30 pct. af bankers aktiver vil gøre det finansielle system stærkere
og sundere.
Basel-komitéen anser et minimumskrav til egenkapital ift. aktiver (et såkaldt gearings-
krav) som værende et supplement til det risikobaserede kapitalkrav, hvor egenkapita-
len opgøres ift. de risikovægtede aktiver. Basel-komitéens udgangspunkt er, at et
minimumskrav om 3 pct. egenkapital ift. aktiver for banker kan være passende over en
hel kreditcyklus og for forskellige forretningsmodeller. Basel-komitéen peger på, at et
sådant krav vil kunne bidrage til at mindske risikoen for finansiel og økonomisk ustabi-
litet.
Internationalt og i Danmark har bevægelsen de senere år været mod et princip om
risikobaserede kapitalkrav, hvor bankernes kapitalbehov er bestemt af, hvor risikofyld-
te deres aktiviteter vurderes at være. En risikobaseret tilgang til kapitalkrav forekom-
mer intuitivt velbegrundet, fordi det tilskynder bankerne til en sund risikoadfærd, idet
risikoen på deres aktiviteter er bestemmende for deres kapitalbehov. Det udelukker
ikke, at et kapitalkrav der ikke er risikojusteret kan være et supplement til et risikoba-
seret krav og være det bindende krav, når bankers kapitalgrundlag baseret på deres
risikovægtede aktiver bliver for lavt. Men det er næppe hensigtsmæssigt helt at gå
bort fra princippet om risikojustering ved fastsættelse af bankers kapitalbehov.
Banker kan få tilladelse til – inden for fastlagte rammer og tilsyn – at benytte egne
interne modeller til opgørelse af deres kapitalbehov. Internationalt og i Danmark er der
efter krisen styrket fokus på at sikre, at disse interne modeller er retvisende og at ban-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419723_0002.png
ker har en egenkapital, som modsvarer deres reelle risici. Bankernes interne modeller
er i Danmark underlagt Finanstilsynets kontrol.
Når de risikovægtede aktiver afspejler bankernes reelle risici, så er det ikke givet, at et
krav om egenkapital på minimum 20-30 pct. af aktiverne, som Admati og Hellwig
(2013) anbefaler, er nødvendigt for at opnå de betydelige samfundsmæssige gevin-
ster, som er forbundet med mere egenkapital i banker. Det skyldes bl.a., at yderligere
samfundsmæssige gevinster, herunder i form af en mindre risiko for finansiel ustabili-
tet, må forventes at dæmpes med mere egenkapital i banker.
Et krav om egenkapital ift. aktiver er et simpelt mål for risiko og indebærer isoleret set
en risiko for, at bankerne får en stærkere tilskyndelse til at have aktiver med højere
risiko, fordi alle aktiver vægtes ens ved opgørelsen af deres kapitalbehov – uanset
risiko. Derfor er det vigtigt, at der er opmærksomhed på incitaments- og adfærdseffek-
ter af et krav til minimum egenkapital ift. aktiver. Admati og Hellwig (2013) synes ikke
at forholde sig til incitaments- og adfærdseffekter af et ikke-risikobaseret kapitalkrav.
Admati og Hellwig (2013) synes desuden ikke empirisk at undersøge, om erfaringer
med et historisk niveau for bankers egenkapital på 20-30 pct. af aktiverne kan overfø-
res til de forretningsmodeller, som banker har i dag og hvilken effekt de ville have.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2