PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Sagsnr.

2015 - 75

Doknr.

197845

Dato

26-01-2015

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har d. 16. januar 2015 stillet følgen-

de spørgsmål nr. 118 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-

svares.

Spørgsmål nr. 118:

Ministeren bedes give udvalget en skriftlig orientering om de relevante dagsordens-

punkter forud for det kommende rådsmøde (økonomi og finans) den

27/1-15.

Svar:

På dagsordenen for ECOFIN d. 27. januar 2014 har to punkter relevans for Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget: Kommissionens investeringsplan og forordning om

benchmark-indeks på det finansielle område.

Kommissionens investeringsplan

Kommissionen har netop fremsat sit konkrete forslag om en ny europæisk strategisk

investeringsfond (EFSI). Tanken er, at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed

om EFSI i juni i år og at EFSI kan få effekt i midten af i år. Forslaget indebærer, at

EFSI etableres som en del af EIB. Sigtet er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye

investeringer i 2015-17 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-

budgettet og 5 mia. euro fra EIB.

EFSI skal udpege projekter, hvor den ønsker at stille en EU-garanti til EIB. Det skal

gøre det muligt at tiltrække private investorer, så det samlede investeringsomfang på

315 mia. euro kan nås.

Forslaget vedrører bl.a. ledelse af EFSI (såkaldt ”governance”) og EU-

budgetgarantien på de 16 mia. euro til EIB. Bestemmelser vedr. fx EU-garantiens

dækning foreslås udmøntet i en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB.

EU-landene deltager i EFSI via det fælles EU-bidrag. Derudover kan medlemslandene

yde direkte bidrag til EFSI. Andre tredjeparter end medlemslandene, fx private inve-

storer og nationale vækst-fonde, kan også bidrage til EFSI.

Udover direkte bidrag til EFSI kan tredjeparter stille finansiering til rådighed via såkald-

te investeringsplatforme. Disse kan fx oprettes på nationalt niveau og fremme investe-

ringer på fx energiområdet. Landene og andre tredjeparter kan også deltage med

finansiering i specifikke investeringsprojekter.

Der oprettes en bestyrelse i EFSI, som skal fastlægge retningslinjer for EFSI, bl.a.

fondens risikoprofil. Det foreslås, at direkte bidragsydere tildeles en plads i bestyrel-

sen, og at deres stemmeandele afhænger af deres bidrag til EFSI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår desuden, at den får en plads i bestyrelsen som repræsentant

for de fælles EU-institutioner.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien.

Kommissionen lægger op til, at EU-garantien til EIB på de 16 mia. euro understøttes

af en konkret overførsel på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond. De 8

mia. euro foreslås finansieret via midler fra EU-budgetprogrammerne Horizon 2020

(2,7 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro) samt EU-budgettets

margin (2 mia. euro).

Regeringen støtter EFSI mhp. fremme af investeringer, vækst og beskæftigelse i EU

og forventer at kunne støtte den enighed, som måtte kunne opnås på grundlag af

Kommissionen forslag. Regeringen lægger vægt på, at de projekter som finansieres af

EFSI, samlet set bidrager mest til disse mål. Det er vigtigt, at EFSI’s strukturer under-

støtter det sigte.

Regeringen lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at garanti-

stillelsen fra EU’s budget finansieres via omprioriteringer. I lyset af erfaringen med

Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten, der generelt vurderes at have høj

merværdi, lægger regeringen vægt på, at de projekter, som finansieres af EFSI, også

er projekter med de formål, som oprindeligt var tiltænkt midlerne. Dvs. at EFSI bl.a.

bør anvendes til forskning og infrastrukturprojekter.

Forordning om benchmark-indeks på det finansielle område

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men Rådet forventes at

opnå enighed om sagen i nærmeste fremtid mhp. en efterfølgende aftale med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen har foreslået en regulering af benchmarks. Det vil sige indeks, der

udtrykker en pris, rente, valutakurs eller lignende, og som anvendes som reference i

finansielle kontrakter. De beregnes typisk ud fra løbende indmeldinger fra markedsak-

tører.

Herhjemme kender vi fx rente-benchmarket CIBOR, der skal afspejle korte renter på

usikrede lån på markedet, og som har været brugt som reference i mange forskellige

finansielle kontrakter. En kontrakt kan fx indebære, at én part skal betale modparten

CIBOR plus 1 procentpoint for en ydelse, så den konkrete pris afhænger af, hvad CI-

BOR er på et givent tidspunkt.

Der har i de senere år været tilfælde, hvor udenlandske banker er idømt store bøder

for at have manipuleret rentebenchmarks, konkret LIBOR og EURIBOR (hhv. i London

og euroområdet). Kontrollen med disse bankers indmeldinger var ikke tilstrækkelig, og

det var derfor mulig at indmelde på en måde, så disse benchmarks blev fastsat fordel-

agtigt for bankerne selv. Det har medført omkostninger for andre aktører, som ellers

var i den tro, at de pågældende benchmarks var pålidelige. Forslaget sigter bl.a. på at

modvirke og forebygge sådanne situationer.

Konkret stiller forslaget en række krav til aktører involveret i udarbejdelsen af bench-

marks, som der vil være tilsyn med. Både dem, der administrerer (”sætter”) bench-

market og dem, der indmelder (”stiller”) data til fastsættelsen af benchmark. I Danmark

er det fx Finansrådet, der sætter CIBOR og en håndfuld større banker, der stiller data.

Administrator pålægges bl.a. at organisere sig, så interessekonflikter undgås, og sikre

passende interne kontrolprocedurer mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles krav om, at benchmark og beregningsmetoder er tilstrækkeligt transparente

og veldokumenterede og kan valideres. Stillere skal efterleve lignende krav, og leve

op til administrators adfærdskodeks.

Kravene vil være differentieret efter hvor betydningsfulde de enkelte benchmarks er,

og hvilken karakter, de har. Særlige benchmark, der eksplicit vurderes som ”kritiske”

som følge af deres udbredelse og betydning mv., reguleres strammere. Tilsynet her-

med vil involvere tilsynsmyndigheder i andre berørte lande og den fælles EU-

værdipapirmyndighed ESMA. Efter blandt andet dansk ønske vil man nationalt kunne

udpege hjemlige benchmarks som kritiske, selvom de ikke nødvendigvis er kritiske på

europæisk niveau. Det skal sikre, at disse benchmarks kan omfattes af de strammeste

regler.

Vi har allerede taget forebyggende skridt herhjemme. Siden 1. januar 2013 har dan-

ske referencerenter (fx CIBOR) været under tilsyn. De foreslåede EU-regler er på

dette område i tråd med de danske regler, som de vil afløse. EU-reglerne omfatter dog

også andre benchmarks end referencerenter, og EU-reguleringen vil regulere både

dem der sætter benchmarks og dem der stiller data, mens vi i Danmark kun regulerer

dem der stiller data.

Regeringen kan støtte forslaget, idet der fortsat arbejdes for at kravene bliver så pro-

portionale som muligt. Det er vigtigt for forbrugere og virksomheder og for den finan-

sielle stabilitet, at der er en høj tillid til og pålidelighed af disse benchmarks.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard