Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 115 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 14. januar 2015 efter ønske fra Karsten Laurit-
zen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om regeringen planlægger at iværksætte tiltag,
som kan sikre en mere smidig sagsbehandling med dertilhørende sagsbe-
handlingstider af et mere rimeligt omfang, end hvad der aktuelt er tilfæl-
det i bl.a. erstatningssagen mellem Garantloekken og Finansiel Stabilitet
samt lignende sager omhandlende erstatningskrav rettet mod Finansiel
Stabilitet og/eller banker, sparekasser m.v., som måtte være gået konkurs?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af 27. januar 2015 på spørgsmål S 546,
hvoraf det bl.a. følger, at erstatningskrav ved domstolene mod pengeinsti-
tutter, der er overtaget af Finansiel Stabilitet A/S, er omfattet af de samme
regler, herunder processuelle regler, som hvis retssagen var anlagt mod
pengeinstituttet, før det blev overtaget af Finansiel Stabilitet.
Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker at trække sådanne retssager ud i
årevis. Justitsministeriet har tilkendegivet, at domstolene gør, hvad de kan
inden for de fastlagte rammer og med behørigt hensyn til retssikkerheden
for at få gennemført sagerne så hurtigt som muligt.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk