Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 110 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 10. december 2014 efter ønske fra Erling Bon-
nesen (V).
Spørgsmål:
Hvilke job- og erhvervsområder skal man have næringsbrev for at udøve,
herunder bedes oplyst, om man skal have næringsbrev i følgende situati-
oner:
a) alene kaffebrygning i Fogarolli kaffebil
b) alene ølgrossist, der køber øl fra bryggerierne i kasser og videresælger
kasserne med indhold til sine kunder, altså uden at åbne eller servere øllet
c) ansvarlig for alene 2 ølautomater i tilknytning til kantine.
Svar:
Efter lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder har der hidtil
været et generelt krav om næringsbrev for at drive fødevarevirksomhed.
Det har været gældende uanset, om der har været tale en fødevarebutik,
en cateringvirksomhed, en restauration eller en fødevareengrosvirksom-
hed, forudsat at fødevaresalget oversteg 50.000 kr./år.
Der har således været krav om næringsbrev i de to førstnævnte situationer
i spørgsmålet ovenfor, forudsat at salget oversteg 50.000 kr. /år, mens den
tredjenævnte situation har været undtaget fra næringsbrev i medfør af en
særskilt bestemmelse i loven.
Med enstemmig vedtagelse af L 17 i Folketinget den 4. december 2014,
blev lov om næringsbrev imidlertid afskaffet. Det betyder, at der fra 1.
januar 2015 ikke længere stilles krav om næringsbrev for at drive fødeva-
revirksomhed og således heller ikke i nogen af de tre nævnte situationer
ovenfor.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk