Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1439681_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 100 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 5. december 2014 efter ønske fra Joachim B.
Olsen (LA).
Spørgsmål:
Kan ministeren garantere sikkerheden for, at følsomme oplysninger ikke
misbruges?
Svar:
Jeg er sikker på, at Nationalbanken og Finanstilsynet i forbindelse med
arbejdet med et kreditregister er meget opmærksom på at iagttage alle
nødvendige IT-sikkerhedsmæssige foranstaltninger med henblik på at
sikre, at der sker en betryggende håndtering af og omgang med de indbe-
rettede data, og at der vil være tæt dialog med Datatilsynet, for så vidt
angår de relevante tilladelser m.v. Inden kreditregisteret tages i anvendel-
se, skal det anmeldes til Datatilsynet
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Nationalbanken, som har op-
lyst følgende:
"Kreditregisteret vil blive oprettet i henhold til gældende love og regler
på området, ligesom der vil være dialog med Datatilsynet om opbygnin-
gen af kreditregisteret, herunder indhentning af alle nødvendige tilladel-
ser fra Datatilsynet.
Kun ganske få medarbejdere med it-administratorrettigheder i National-
banken har teknisk set mulighed for at tilgå indberettede personhenførba-
re oplysninger om fysiske personers finansielle forhold, mens medarbej-
dere i al almindelighed kun vil kunne få adgang til oplysningerne på et
anonymiseret grundlag.
Medarbejdere i Finanstilsynet vil, ligesom i dag, have behov for at kunne
tilgå personhenførbare oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for
Finanstilsynets virksomhed.
Medarbejdere i både Finanstilsynet og Nationalbanken er underlagt tavs-
hedspligt og har stor erfaring med at håndtere fortrolige oplysninger."
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk