By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del
Offentligt
1523025_0001.png
Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2013
Formueretskontoret
Christina Thode Hansen
2013-0032-0955
945109
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Landdistrikter og Øer har stillet til justitsministeren den
23. oktober 2013.
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, til justitsministeren
1523025_0002.png
Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrik-
ter og Øer:
”Ministeren
bedes kommentere forslaget i henvendelsen af
9/10-13 fra Klaus Eggert, Humble, om forsøgsordning, der
giver udlændige mulighed for at købe helårsbolig, jf. ULØ
alm. del
bilag 5, og herunder give en udførlig redegørelse for
relevant lovgivning i den sammenhæng.”
Svar:
1.
Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark for personer, der
ikke har fast bopæl her i landet, findes i lov om erhvervelse af fast ejen-
dom (erhvervelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986,
som ændret ved lov nr. 1102 af 21. december 1994. Erhvervelsesloven
trådte i kraft 1. januar 1960.
Endvidere er der i medfør af lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks
tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber med senere ændringer udstedt
bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast ejen-
dom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse
personer og selskaber fra lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde (erhvervelsesbekendtgørelsen).
Det fremgår af forarbejderne til erhvervelsesloven (lovforslag nr. L 21 af
21. oktober 1959, Folketingssamling 1959-60, lovforslagets almindelige
bemærkninger), at formålet med erhvervelseslovgivningen
i lyset af den
udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sammenholdt med
det begrænsede areal til rådighed
er at give personer, der bosat i Dan-
mark, fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet.
Det følger af erhvervelseslovens § 1, stk. 1, at personer, der ikke har bopæl
i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tids-
rum af i alt 5 år, kun kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet
med Justitsministeriets tilladelse.
Bestemmelsen omfatter både helårsboliger og fritidsboliger mv.
2.
I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for er-
hververen, er der bl.a. gjort undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1,
for statsborgere fra EU- og EØS-lande, således at de pågældende under
2
BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, til justitsministeren
1523025_0003.png
visse betingelser kan erhverve en sådan helårsbolig uden Justitsministeriets
tilladelse, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 3, jf. §§ 1 og 2. Det gælder
f.eks., hvis erhververen er beskæftiget som lønmodtager her i landet.
I sådanne tilfælde skal den pågældende blot afgive en erklæring til
Tinglysningsretten. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejendommen
ikke er en fritidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som sådan, jf. er-
hvervelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over for ting-
lysningsdommeren under strafansvar.
Ved vurderingen af, om ejendommen skal tjene som helårsbolig
og der-
med være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i erhvervelsesbekendt-
gørelsen
er det den reelle anvendelse af ejendommen, der er afgørende.
Ejendommens klassificering som fritidsbolig, sommerhus eller helårsbolig
efter anden lovgivning er derimod ikke af betydning for denne vurdering.
I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for per-
soner, der ikke er statsborgere i EU- og EØS-lande, er der ikke gjort tilsva-
rende undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1.
I sådanne tilfælde skal den pågældende således søge om Justitsministeriets
tilladelse til køb af fast ejendom i Danmark, medmindre vedkommende
opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i
landet eller tidligere bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år).
Efter Justitsministeriets praksis meddeler ministeriet i almindelighed tilla-
delse i sådanne tilfælde, hvis ansøgeren har lovligt ophold i Danmark og
erklærer over for ministeriet, at ejendommen skal anvendes som ansøge-
rens helårsbolig.
3.
I tilfælde, hvor en ejendom med helårsboligstatus efter planloven skal
tjene som fritidsbolig mv. (såkaldt sekundær bolig), skal såvel statsborgere
fra EU- og EØS-lande som statsborgere fra lande uden for EU/EØS søge
om Justitsministeriets tilladelse til køb af en sådan ejendom i Danmark,
medmindre den pågældende opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslo-
vens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i landet eller tidligere bopæl her i landet i et
tidsrum af i alt 5 år).
Det er foreneligt med EU-retten at have en sådan regel, idet Danmark i
medfør af den såkaldte sommerhusprotokol (protokol nr. 32 om ejendoms-
erhvervelse af sommerhuse i Danmark)
uanset bestemmelserne i EU-
3
BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, til justitsministeren
traktaterne
kan opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af
ejendomme, der ikke er helårsboliger.
Tilladelse til erhvervelse af fritidsbolig mv. (sekundær bolig) i Danmark
gives efter Justitsministeriets praksis kun, hvis ansøgeren har en ganske
særlig stærk tilknytning til Danmark.
Det afgøres efter en samlet vurdering, om tilladelse kan gives.
Som eksempler på de tilknytningsmomenter, der indgår ved den samlede
bedømmelse af, om tilladelse til erhvervelse af en fritidsejendom kan gi-
ves, kan bl.a. nævnes: Tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssig,
erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk tilknytning til Danmark og speciel
tilknytning til den ejendom, der ønskes erhvervet.
4.
I forhold til forslaget om at etablere en forsøgsordning, der giver mulig-
hed for, at udlændinge kan erhverve helårsbolig (ikke sommerhuse) i
Danmark, skal Justitsministeriet bemærke, at det
som anført ovenfor
allerede er muligt for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, at er-
hverve fast ejendom her i landet. Dette kræver dog Justitsministeriets tilla-
delse, medmindre bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, er op-
fyldt, eller
særligt for så vidt angår EU/EØS-borgere
at betingelserne i
erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt.
Justitsministeriet har på den baggrund forstået forslaget derhen, at der på
forsøgsbasis ønskes en afskaffelse af kravet om indhentelse af tilladelse fra
Justitsministeriet, både hvor helårsboligen skal anvendes som fritidsbolig,
og hvor en helårsbolig erhverves af personer, der ikke er borger i et EU/
EØS-land.
En ordning, hvorefter udlændinge, herunder EU/EØS-borgere, uden Ju-
stitsministeriets tilladelse kan erhverve fast ejendom i Danmark, vil kræve
en ændring af erhvervelsesloven og erhvervelsesbekendtgørelsen, således
som disse regelsæt fortolkes og anvendes i praksis. Dette gælder uanset,
om det sker som led i en forsøgsordning begrænset til f.eks. bestemt områ-
de eller som en permanent afskaffelse af det gældende krav om tilladelse
fra Justitsministeriet.
Regeringen har ikke aktuelle planer om at tage initiativ til en sådan æn-
dring af erhvervelseslovens regler.
4
BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, til justitsministeren
Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at holde fast i det grund-
læggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret
til at erhverve fast ejendom i Danmark. En forsøgsordning, som den omtal-
te, vil ikke være foreneligt med dette princip.
I forhold til helårsboliger, der alene skal tjene som fritidsbolig mv., vil ind-
førelsen af en ordning, hvorefter udlændinge, herunder EU/EØS-borgere,
uden Justitsministeriets tilladelse kan erhverve ejendom i Danmark, udgø-
re en ændring af indholdet af den gældende lovgivning om erhvervelse af
fast ejendom af en sådan karakter, at ændringen vil kunne rejse spørgsmål
om, hvorvidt Danmark ville kunne bevare undtagelsesordningen i Som-
merhusprotokollen.
5