By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del
Offentligt
1520920_0001.png
Dato:
21. april 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 28 (BYB, alm.
del.) Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren udarbejde en oversigt over omfanget af nødlidende andelsboligforeninger i Danmark.
Oversigten bedes angive antallet af nødlidende andelsboligforeninger, antal beboere i de enkelte
nødlidende andelsboligforeninger og deres geografiske beliggenhed i Danmark?
Svar:
Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om antallet af nødlidende andelsboligforeninger i
Danmark, og har dermed heller ikke oplysninger om boligernes geografiske placering og antallet af
berørte beboere.
Hvorvidt en andelsboligforening er nødlidende eller ej, afhænger først og fremmest af foreningens
økonomiske nøgletal.
En andelsboligforenings økonomiske ”sundhedstilstand” beror på foreningens driftsmæssige forhold,
dens vedligeholdsmæssige stand (og dermed behovet for vedligeholdelse og renovering) og
foreningens gæld og finansiering. Hvornår en forening bliver potentielt nødlidende kræver en nøjere
analyse af foreningens nøgleoplysninger.
Andelshavernes personlige økonomi kan ligeledes spille en rolle for, om foreningerne er nødlidende
eller ej. En forening med en ”dårlig” økonomi behøver således ikke at være nødlidende, hvis
andelshaverne kan klare de økonomiske forpligtelser.
Ministeriet er bekendt med, at der findes en forening af nødlidende andelsboligforeninger ”
F
oreningen
af andelsboligforeninger i krise”. Ifølge foreningens hjemmeside har de pt 6 andelsboligforeninger som
medlemmer.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk