By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del
Offentligt
1500826_0001.png
Dato:
26. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 18 BYB alm. del.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl.
Spørgsmål nr. 18:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan nedrive en ejendom eller
andet, hvis pant- og udlægshavere nægter at samtykke til det? Og kan kommunen
anmode ejeren af en bygning, om at indhente samtykke ved pant- og
udlægshaveren, og hvilke muligheder har en kommune, i fald pant- og udlægshavere
nægter at give det fornødne samtykke?
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan man kan nedrive en ejendom eller andet, hvis pant- og
udlægshavere nægter at samtykke til det, kan jeg oplyse, at ejer i givet fald skal stille sikkerhed eller
indfri det tinglyste lån eller udlæg, da der ikke må ske en væsentlig forringelse af pantets værdi.
Kommunen kan efter min opfattelse opfordre ejeren af en ejendom til at indhente samtykke fra pant-
og udlægshavere. Vedrørende påbud om nedrivning kan jeg oplyse, at samtidig med eller efter at der
– efter byfornyelseslovens § 76 - er nedlagt forbud mod beboelse eller ophold som følge at sundheds-
eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om nedrivning. Beslutning om påbudt
nedrivning skal skriftligt meddeles pant- og udlægshavere, jf. byfornyelseslovens § 77, stk.3.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk