Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 98 (Alm. del):
I brev af 2. december 2014 har udvalget efter ønske fra Finn Thranum
(V) stillet uddannelses- og forskningsministeren og jeg følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 98:
”Ministrene bedes oversende en oversigt, der viser de samlede økonomi-
ske konsekvenser ved at ændre ambulanceuddannelsen, så 50 pct. af ele-
verne fremover tager en nyoprettet professionsbachelor i præhospitalt
arbejde og paramedicin – den gymnasiale indgang, med et fagligt niveau
og længde som svarer til sygeplejerskeuddannelsen, mens 50 pct. af ele-
verne fremover tager en ambulancebehandler eux – den erhvervsfaglige
indgang Omsorg, sundhed og pædagogik, svarende til social og sund-
hedsassistenterne. Oversigten bedes udspecificere merudgifterne til hhv.
SU, taxametre m.v. samt effekterne på arbejdsudbuddet.
Vil ministrene arbejde for at fremtidens ambulanceuddannelse bliver en
sundhedsfaglig uddannelse med merit til videreuddannelse?”
Svar:
Uddannelses- og forskningsministeren har bedt mig om at svare og har
bidraget til besvarelsen.
Generelt kan det bemærkes, at de, i spørgsmålet foreslåede ændringer af
ambulanceuddannelsen vil indebære, at elevernes uddannelsestid forlæn-
ges. Det vil medføre øgede offentlige taxameterudgifter samt udgifter til
SU og have en negativ effekt på arbejdsudbuddet og den offentlige saldo.
Ambulanceuddannelsen er et bredt begreb, der reelt dækker over tre
uddannelser, der alle er regulerede i Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelses bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det
præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.:
18-12-2014