Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdeling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 9 (Alm. del):
I brev af 8. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 9:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at Danmark over de seneste år
sakker bagud på listen over de bedste finansierede folkeskoler i verden,
jf. OECD Education at a glance 2014?”
Svar:
For mig er målet ikke, hvilken placering Danmark har på OECD’s liste,
men at kvaliteten i folkeskolen fremover stiger.
Jeg vil gerne understrege, at en sammenligning af udgiftsniveauer på
tværs af landegrænser er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det gælder
fx i forhold til den uddannelsesafgrænsning, der anvendes i Education at
a Glance, og som ikke svarer til danske skoleforhold.
Når Danmarks placering for Primary Education er faldet fra 2007 til
2011, så hænger det bl.a. hænger sammen med, at elever i børnehaveklas-
sen indgår i opgørelsen fra 2011 og ikke i den fra 2007, mens udgiftsaf-
grænsningen er uændret. Der er altså blevet flere elever om de samme
udgifter.
22-10-2014
Med venlig hilsen
Christine Antorini