Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1429316_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 75 (Alm. del):
I brev af 19. november 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vil-
helmsen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 75:
”Ministeren bedes give en status på praktikpladsopfølgningen, jf. EUD-
reformen ”
Svar:
I
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
af 24. februar 2014, om
erhvervsuddannelsesreformen, indgår en række initiativer, som har til
formål at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde. Implementeringen af
disse initiativer er godt på vej, bl.a. er der allerede i 2014 blevet udbetalt
flere midler til den praktikpladsopsøgende indsats i form af en forhøjelse
af det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannel-
sesaftale med en virksomhed. Disse ekstra midler har til formål at øge
skolernes praktikpladsopsøgende indsats, så flere elever indgår uddannel-
sesaftale med en virksomhed.
Det indgår endvidere som en del af den styrkede praktikpladsindsats i
eud-reformen, at arbejdsmarkedets parter skal inviteres til en række drøf-
telser. For så vidt angår den generelle drøftelse af praktikpladssituationen
er det planen, at parterne inviteres til denne drøftelse i december eller i
starten af det nye år. Denne drøftelse vil bl.a. tage udgangspunkt i, at
reformen vil skabe mere kvalificerede, motiverede og afklarede elever og
dermed gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte elever. Mi-
nisteriet drøfter herudover løbende udviklingen med parterne i Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som typisk mødes en
gang om måneden.
Endvidere er det aftalt, at arbejdsmarkedets parter skal drøfte praktik-
pladser og en alternativ styring af dimensioneringen på SOSU- området,
som kan iværksættes når den nuværende dimensioneringsaftale udløber
02-12-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
ved udgangen af 2015. Drøftelserne herom forventes at ske omkring
årsskiftet.
I 2015 vil der desuden blive påbegyndt drøftelser med repræsentanter for
erhvervsskolerne, kommunalbestyrelser og regionsråd m.fl. i forhold til
koordinering af den praktikpladsopsøgende indsats.
Da erhvervsuddannelsesreformen indholdsmæssigt først har virkning fra
den 1. august 2015, kan der endnu ikke siges noget samlet om effekten af
den styrkede praktikpladsindsats, som indgår i
Aftale om bedre og mere at-
traktive erhvervsuddannelser.
Med venlig hilsen
Christine Antorini