Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1420517_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kulturministeren er stillet følgende
spørgsmål:
Spm. S
I forlængelse af artiklen i Berlingske Tidende 30/9-
14: ”Medlemstal rasler ned i idrætsforeninger efter
skolereform”, hvoraf det fremgår, at en række
idrætsforeninger har oplevet betydelige
medlemsfald som følge af skolereformen, bedes
ministeren redegøre for, hvilke initiativer det
planlægges at igangsætte for at afhjælpe
medlemsflugten fra idrætsforeningerne.
Spm. T
Deler ministeren undervisningsministerens
opfattelse af, at aktiviteter i skolen kan erstatte
frivilligt valgte aktiviteter i foreningslivet?
Spm. U
Hvordan forholder ministeren sig til Liberal
Alliances forslag om at gennemføre en
konkret undersøgelse af, hvilken indflydelse
skolereformens komme har haft på
antallet af aktive i den skolepligtige alder i landets
idrætsforeninger, samt hvordan reformen har
påvirket mangfoldigheden i udbuddet af frivillige
idrætstilbud?
Det bemærkes, at samrådet er et fælles
samråd med undervisningsministeren om
folkeskolereformens betydning for
idrætsforeningerne (spørgsmål N-U).
Spørgsmål N-R er stilet til
undervisningsministeren.
Kontaktperson:
Anders Voigt Tinning
BUU Samråd
Åben
12. november 2014 kl. 9.00-10.30
Christiansborg – værelse 2-133
-
10. november 2014
Dok. nr. 2399852
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Tak for denne anledning til at drøfte folkeskolereformens
betydning for idrætsforeningerne.
Lad mig indledningsvist nævne at både foreningerne og
folkeskolen er vigtige for at forme vores børn og unge
mennesker, og at jeg lægger vægt på folkeskolereformens
positive elementer i forhold til idræt og kultur i den åbne
skole. Blandt andet ser jeg det som en styrke, at der er
indført 45 minutters motion og bevægelse i hver dag. Det er
både noget som styrker børnene
i
skolen og
uden for
skolen.
I skolen vil det bidrage til at skærpe børnenes indlæring og
koncentration. Visionen er også, at endnu flere børn og
unge gennem et positivt møde med idræt i skolen vil få mod
på at dyrke idræt og motion uden for skolen.
Jeg har med glæde noteret mig, at idrætsorganisationerne
har arbejdet med og bakket op om reformen hele vejen.
Selvfølgelig virker alt ikke perfekt fra første dag, og derfor
skal både kommuner og foreninger i fællesskab finde lokale
løsninger, som gør folkeskolereformen til en succes for
begge parter. Det har jeg tillid til, at de er i stand til at gøre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Jeg har fået tre spørgsmål (spørgsmål S-U), som jeg vil
besvare et af gangen.
Samrådsspørgsmål S
lyder:
”I forlængelse af artiklen i Berlingske Tidende 30/9-14:
”Medlemstal
skolereform”,
rasler
hvoraf
ned
det
i
idrætsforeninger
at
en
efter
række
fremgår,
idrætsforeninger har oplevet betydelige medlemsfald som
følge af skolereformen, bedes ministeren redegøre for,
hvilke initiativer det planlægges at igangsætte for at
afhjælpe medlemsflugten fra idrætsforeningerne.”
Lad mig først og fremmest sige, at det er for tidligt at
vurdere folkeskolereformens betydning for medlemstallene
i idrætsforeningerne 3 måneder inde i folkeskolereformen.
Såvel DIF som DGI peger på et broget og ikke entydigt
billede af betydningen for foreningslivet.
Begge organisationer finder, at det er for tidligt at vurdere
reformens betydning for medlemstallet i
idrætsforeningerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
Samtidig peger organisationerne på, at erfaringerne viser, at
de steder, hvor det går bedst, er de steder, hvor der er
etableret et tæt samarbejde mellem foreningslivet og skolen.
Regeringen har fokus på, at flere børn og unge skal være
idrætsaktive – også i foreningerne. Og vi arbejder
kontinuerligt med idræt i både skolen og i foreningerne.
Lad mig komme med et par eksempler:
For det første vil jeg fremhæve den politiske stemmeaftale
om idræt. Heri indgår, at hovedorganisationerne på
idrætsområdet, der arbejder med børn, kan blive centrale
medspillere i udviklingen. De skal udvikle redskaber og
knowhow til implementering af reformen, som de lokale
folkeskoler og idrætsforeninger kan anvende, når de
konkret skal til at udmønte kravet om mere bevægelse.
I stemmeaftalen er afsat 1,75 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i
2016 og 1 mio. kr. i 2017 til Dansk Skoleidræt til en særlig
indsats i forhold til implementeringen af
folkeskolereformen.
Desuden opfordres DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Team
Danmark til at udarbejde en fælles plan for, hvilke indsatser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
de 4 idrætsorganisationer vil iværksætte i forhold til
implementering af folkeskolereformen, således at
initiativerne understøtter hinanden.
Parterne er endvidere enige om, at der skal søges et styrket
samarbejde mellem Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet om implementering af
folkeskolereformens krav om motion og bevægelse.
Under hele forløbet op til folkeskolereformen og undervejs
har alle de foreningsbårne idrætsorganisationer spillet
positivt med i arbejdet med folkeskolereformen, hvilket
absolut er anerkendelsesværdigt, og et vigtigt udgangspunkt
for, at det kan blive en succes for alle parter.
Parterne bag den politiske stemmeaftale om idræt bakker
også op om idrætsorganisationernes 25-50-75-vision, hvor
ambitionen er, at i 2025 skal 50 % af befolkningen være
foreningsaktive, mens 75 % af befolkningen skal være
idrætsaktive uanset organiseringsform.
Idrætsorganisationerne – bakket op af Folketingets partier –
søger altså en øget idrætsdeltagelse bredt, og her spiller
folkeskolereformen godt sammen med idrættens
ambitioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6
For det andet er intentionen med mine nye børne- og
ungestrategier at understøtte den åbne skoles ambition om
samarbejde mellem skolen og det omgivende samfund,
herunder mellem folkeskolen samt kultur- og foreningslivet.
Det sker bl.a. med initiativer, der skal klæde kultur-, idræts-
og foreningslivet på til et øget samarbejde med skolerne.
I forlængelse heraf vil Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet i fællesskab afholde fire
konferencer, der sætter aktører fra kultur-, idræts- og
foreningslivet sammen med folkeskolen og forbereder dem
på, hvordan folkeskolereformen kan skabe nye
samarbejdskonstellationer.
Kulturministeriet er også ved at udarbejde en digital
platform, hvor kultur-, idræts- og foreningslivet kan søge
vejledning og inspiration til samarbejde med folkeskolen
med henblik på i højere grad end før at kunne inddrages i
skoleundervisningen.
Endelig vil jeg for det tredje nævne, at Regeringen løbende
arbejder på at forbedre forholdene for idrætten og
foreningerne. Det gør vi bl.a. ved at understøtte rammerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7
gennem initiativer som kan gøre det lettere at være frivillig
– og det fornyede charter for samspil mellem det offentlige
og det frivillige Danmark er også et eksempel herpå.
Alt i alt vil jeg tillade mig at konkludere, at vi fra
regeringens side – og sammen med partierne bag den
politiske stemmeaftale om idræt – har gjort meget for at
understøtte folkeskolereformen.
Og så vil jeg besvare
samrådsspørgsmål T,
som lyder:
”Deler ministeren undervisningsministerens opfattelse af,
at aktiviteter i skolen kan erstatte frivilligt valgte aktiviteter
i foreningslivet?”
Folkeskolen og foreningslivet bidrager på hver sin måde til
at forme vores børn til myndige, demokratiske medborgere,
som tager ansvar for sine medmennesker og for sig selv.
Folkeskolen og folkeoplysningen, som foreningslivet er en
del af, har på mange måder gået hånd i hånd, og som børn
af 1800-tallet har de begge bidraget til at demokratisere og
oplyse borgerne, der både er blevet dannet og uddannet.
De går fortsat hånd i hånd i dag:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8
Kommunerne skal ifølge folkeoplysningsloven stille
lokaler – herunder undervisningslokaler og
gymnastiksale på skolerne – til rådighed for
foreningslivet.
Og folkeskolen skal efter folkeskolereformen søge
samarbejde med foreningslivet.
Foreningslivet er noget særligt – og kan noget særligt. Jeg
tror ikke, at det er tilfældigt, at vi i Danmark – i lighed med
i andre lande med foreningsbaserede idrætsmodeller – har
en høj idrætsdeltagelse sammenlignet med andre lande.
Den danske idrætspolitik bygger på den foreningstradition,
der gennem mere end 100 år har været grundstenen i dansk
idræt – det er regeringen og partierne bag den politiske
stemmeaftale om idræt enige om, og det står vi fast ved.
Når jeg lægger vægt på foreningslivets bidrag til at danne
os som borgere, skyldes det, at foreningslivet har en række
kendetegn, som jeg finder, giver et vigtigt bidrag til den
danske demokratimodel.
Frivillige folkeoplysende foreninger skal således
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
have vedtægter, en bestyrelse og være demokratisk
opbygget
være almennyttig og bygge på aktivt medlemskab, samt
som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig
foreningens formål.
Samtidigt har vi med den danske foreningsmodel etableret
en mindretalsret, hvor det er op til medlemmerne af
foreningen – inden for lovens rammer – at beslutte deres
virke og aktiviteter uden unødig indblanding fra staten eller
kommunerne.
Derfor bidrager foreningslivet til den danske
demokratimodel – altså ikke bare fordi, man lærer om
demokrati i foreningen, men fordi foreningen bliver et
demokratisk frirum til at gå sammen med ligesindede om
noget, man selv synes er vigtigt.
Det bringer mig til den vigtigste del af mit svar: Børns
deltagelse i foreningslivet er netop kendetegnet ved
frivillighed på to planer:
1. Frivilligheden er central i idrættens
organiseringsform, hvor bestyrelsesmedlemmer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 10
trænere, ledere, dommere og andre hjælpere frivilligt
bidrager til foreningens virke.
2. Foreningsidrætten er også kendetegnet ved, at børn og
unge selv – eller sammen med deres forældre –
frivilligt opsøger foreningerne. Der bliver skabt en
særlig gejst, når man deltager og dygtiggør sig i en
selvvalgt aktivitet.
Jeg vil derfor afslutningsvis støtte op om et citat fra en
kronik, som undervisningsministeren har skrevet sammen
med formanden for DIF, Niels Nygaard:
”Idræt og bevægelse i folkeskolen skal ikke afløse
foreningsidrættens aktiviteter, som også rummer andet og
mere end fysisk aktivitet. Tværtimod skal vi sigte efter, at
børnene både skal være fysisk aktive i folkeskolen og fysisk
aktive i idrætsforeningerne efter skoletid.”
Endelig skal jeg besvare
samrådsspørgsmål U,
som lyder:
”Hvordan forholder ministeren sig til Liberal Alliances
forslag om at gennemføre en konkret undersøgelse af,
hvilken indflydelse skolereformens komme har haft på
antallet af aktive i den skolepligtige alder i landets
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 11
idrætsforeninger, samt hvordan reformen har påvirket
mangfoldigheden i udbuddet af frivillige idrætstilbud?”
Jeg vil ikke afvise, at det vil være fornuftigt at lave en
undersøgelse af reformens betydning for foreningslivet på
et tidspunkt, men det vil være for tidligt at igangsætte en
sådan undersøgelse kun 3 måneder inde i
folkeskolereformen. Det er for øvrigt et synspunkt, som
DIF og DGI bakker op om.
Dels er der ikke opgjort medlemstal efter reformens
ikrafttrædelse, dels er der mange nye tiltag og
samarbejdsformer, som foreningerne – og skolerne – skal
finde frem til og vænne sig til.
Lige nu skal energien lægges i at løbe tingene i gang, og så
håber jeg, at vi fremadrettet vil se en positiv effekt af
samarbejderne, som bliver udviklet.
Jeg skal bemærke, at DIF og DGI af egen drift i samarbejde
med Center for Ungdomsforskning planlægger et grundigt
og længerevarende forskningsprojekt, der bl.a. skal afdække
konsekvenserne af reformen for foreningslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 12
Endelig vil jeg nævne, at jeg har forstået, at
undervisningsministeriets evaluering og forskning i
tilknytning til Folkeskolereformen også vil komme ind på
emnet. Men det vil undervisningsministeren sikkert kunne
redegøre bedre for end jeg.