Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Folkeskole og
Internationale opgaver
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 52 (Alm. del):
I brev af 6. november 2014 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 52:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er regeringens vurdering, at
der gennemføres og rettes lige så meget skriftligt arbejde fra eleverne
efter implementering af folkeskolereformen som før.”
Svar:
Folkeskolereformen ændrer ikke ved kravene til elevernes skriftlige ar-
bejde. Eleverne på 9. klassetrin skal således fortsat udarbejde en obligato-
risk projektopgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karak-
ter, ligesom eleverne på 9. klassetrin kan udføre en fri selvvagt opgave.
Herudover stilles der ikke krav til skriftligt arbejde i undervisningen.
Fra statslig side reguleres indholdet i undervisningen via de Fælles Mål
for fagene. Fælles Mål regulerer, hvad eleverne skal lære i undervisnin-
gen, ikke hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres.
Fælles Mål er i forbindelse med folkeskolereformen blevet præciseret og
forenklet. De nye Fælles Mål, som består af kompetence-, færdigheds- og
vidensmål, fokuserer i højere grad end hidtil på læringsmål. Dette skal
medvirke til, at målene bliver et nyttigt redskab i lærernes arbejde med
tilrettelæggelse af en undervisning, hvor elevernes læringsudbytte sættes
tydeligere i centrum. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af
undervisnings- og arbejdsformer såsom skriftligt arbejde, skal leve op til
folkeskolens formål og Fælles Mål for fag og obligatoriske emner og skal
varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Undervisningsministeriet indsamler eller registrerer ikke data om omfan-
get af elevernes skriftlige arbejde i folkeskolen. Jeg har derfor ikke grund-
lag for at vurdere udviklingen i mængden heraf.
01-12-2014