Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1422708_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Svar på spørgsmål 38 alm. del
I brev af 30. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen (V) stillet mig følgende spørgs-
mål.
Spørgsmål 38:
I udbudsbrevet af 4. juni 2009 vedrørende AMU udbudsgodkendelser
med virkning fra den 1. januar 2010 er anført på side 4-5:
”I forbindelse med denne udbudsrunde og placeringen af et fremtidigt
AMU udbud vil der blive opereret med en "nul tolerance" model. Det
skal derfor bemærkes, at når uddannelsesinstitutioner på ny ansøger om
godkendelse til at udbyde AMU, tilkendegiver de samtidig en forpligtelse
til at overholde ”nul tolerance princippet", herunder kriterierne i dette
udbudsbrev. Dette er en indskærpelse af udbyderens ansvar.”
Ministeren bedes redegøre for, om denne bestemmelse stadig gælder,
eller har ministeren ændret denne procedure, og i bekræftende fald, fra
hvornår er proceduren ændret? Der henvises i denne forbindelse til
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Adm/PDF09
/Strukrur_udbud/Udbud_Udd/AMU/090608_udbudsbrev09_AMU.pd
f
Svar:
Begrebet ”nul tolerance”, som spørgsmålet refererer til, blev bl.a. an-
vendt i forbindelse med AMU-udbudsrunden i 2009. Med begrebet er
der ikke tale om et nyt regelsæt, men en præcisering af at eksisterende
regler skal overholdes.
Undervisningsministeriet har bl.a. med TaskForce AMU, som er foran-
kret i Kvalitets- og tilsynsstyrelsen, stort fokus på, at reglerne overholdes.
TaskForce AMU har gennemført et større antal uanmeldte tilsynsbesøg
bl.a. som led i opfølgningen på tidligere tilsynssager og med henblik på
19-11-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
løbende at føre tilsyn med institutionernes varetagelse af deres forpligtel-
se som AMU-udbyder.
Regelovertrædelser vil altid blive behandlet individuelt og på baggrund af
en konkret vurdering i forhold til den enkelte sag.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 18.
Med venlig hilsen
Christine Antorini