Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 36 (Alm. del):
I brev af 30. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Esben Lunde Larsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 36:
”Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor ministeriets embedsmænd ori-
enterede på et fælles skolemøde i juni i Roskilde om, at agroskolerne
skulle tilbyde grundforløbene rettet mod mindst to uddannelser, og at
såfremt skolen ikke selv havde uddannelsen, skulle de samarbejde med
en skole, der havde hovedforløbet inden for den pågældende uddannelse,
når der så i august måned blev udmeldt en ændret holdning, hvor det
blev præciseret, at skolerne kun måtte tilbyde det, de hele tiden havde
gjort, og at der ikke måtte samarbejdes med andre skoler herom.”
Svar:
Undervisningsministeriet afholdt i samarbejde med Danske Erhvervs-
skoler – Lederne den 18. juni 2014 i Roskilde et praktikermøde for alle
erhvervsskoler, herunder landbrugsskolerne, om grundforløbet efter
erhvervsuddannelsesreformen. Mødet blev efter skolernes ønske afholdt
før sommerferien, selvom de bekendtgørelser, der fastsætter de admini-
strative rammer om erhvervsuddannelserne, fag og indhold endnu ikke
var udstedt.
Ministeriet gjorde det derfor klart forud for mødet og på selve mødet, at
skolerne måtte forvente, at der kunne komme væsentlig ændringer i for-
bindelse med processen om udstedelse af diverse bekendtgørelser. Det
blev endvidere oplyst, at ministeriet på det tidspunkt ikke kunne oplyse
nærmere om udbud af uddannelser.
På mødet blev det blandt andet oplyst fra ministeriets side, at en fagret-
ning som hovedregel skal rette sig mod flere konkrete erhverv, men at en
fagretning i visse tilfælde kan være rettet mod ét erhverv, idet de almene
20-11-2014