Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.ktst.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 35 (Alm. del):
I brev af 28. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Karsten Hønge
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 35:
”Vil ministeren i anledning af en konkret henvendelse fra en række lære-
re og erfaringerne med de hidtidige forsøgsordninger klarlægge, hvordan
reglerne vil blive for gruppeprøver i skoleåret 2014-15 og de følgende år i
alle folkeskolens fag?”
Svar:
I henhold til de gældende regler i bekendtgørelsen om folkeskolens prø-
ver afholdes der i dag gruppeprøve i mundtlig matematik og idræt, der
begge er udtræksfag i den naturfaglige fagblok. Derudover har eleverne
mulighed for at aflægge den frivillige prøve i valgfaget madkundskab som
en gruppeprøve.
Det fremgår af aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, at
folkeskoleforligskredsen skal forelægges et oplæg til videreudvikling af
folkeskolens prøver, der blandt andet skal tage udgangspunkt i erfarin-
gerne fra en række forsøg med folkeskolens prøver, herunder med grup-
peprøveformen. Forsøgene er evalueret af konsulentfirmaet DAMVAD,
som offentliggjorde en evalueringsrapport i november 2013 (’Evaluering
af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret 2012-2013’).
På den baggrund er der pt. drøftelser i folkeskoleforligskredsen om vide-
reudvikling af folkeskolens prøver. Når drøftelserne i forligskredsen er
afsluttet, vil jeg orientere udvalget om, hvilke nye initiativer der vil blive
iværksat i relation til folkeskolens prøver samt tidspunkterne for, hvornår
de vil træde i kraft. Indtil da skal folkeskolens prøver afholdes efter de
gældende regler.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
19-11-2014