Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1533237_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 276 (Alm. del):
I brev af 13. maj 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 276:
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 12/5-15 fra Steen
Birkerod, Roskilde, om aflysning af digitale afgangsprøver i folkeskolen,
jf. BUU alm. del – bilag 155.”
Svar:
Ministeriet blev mandag den 11. maj 2015 opmærksom på en uhensigts-
mæssig programfunktion i prøvesystemet bag de digitale prøver. Pro-
gramkoden har fungeret på samme måde siden 2007, hvor man begyndte
med de digitalt selvrettende prøver i biologi og geografi.
Programfunktionen påvirker de digitale selvrettende prøver i både biolo-
gi, geografi, matematiske færdigheder og dansk læsning og retskrivning.
Programfunktionen indebærer, at elevens svar ikke gemmes automatisk,
når prøvetiden udløber. Elevens svar i en opgave gemmes kun, når ele-
ven går videre til næste opgave eller trykker på systemets afslut-knap.
Dette har størst betydning for prøven i læsning, da der er flere point i
hver opgave, og fordi læseprøven er tilrettelagt således, at en større
gruppe elever ikke vil kunne løse hele opgavesættet, fordi hastighed ind-
går i vurderingen af det læsefaglige niveau. Læseprøven varer en halv
time og består af 5 opgaver med 10 point i hver. Hvis en elev har svaret
på fx 8 af de 10 spørgsmål i opgave 4, når prøvetiden udløber, og eleven
ikke er gået videre til en anden opgave, eller selv har trykket på afslut-
knappen, så registreres ingen af elevens 8 svar i hele opgave 4.
For at give eleverne en præcis bedømmelse blev de digitale prøver i bio-
logi og geografi i maj 2015 aflyst og i stedet afviklet på papir. Herover
blev de 13.600 elever, som deltog i pilotafprøvningen af den digitale selv-
rettende prøve i dansk læsning og retskrivning primo maj 2015, tilbudt
22-05-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-15 fra Steen Birkerod, Roskilde, om aflysning af digitale afgangsprøver i folkeskolen, til undervisningsministeren
2
en ekstraordinær omprøve torsdag d. 21. maj 2015, idet deres resultater i
læseprøven fejlagtigt kan være påvirket med op til to karakterer på grund
af den uhensigtsmæssige funktion i prøvesystemet. I forhold til prøven i
matematiske færdigheder vil det blive sikret, at programfunktionen ikke
medfører, at elever bliver bremset i deres videre vej gennem uddannel-
sessystemet.
Ministeriet er nu i gang med at finde de bedste løsninger, så det sikres, at
de digitale prøver fremover kan afvikles uden problemer.
Med venlig hilsen
Christine Antorini