BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir til samråd 5/5-15 om rådsmødet den 18. og 19. maj 2015, til undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget (svar på sam-

rådsspørgsmål AG)

Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 18. maj 2015

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5 minutter

Tirsdag den 5. maj 2015, kl. 14, i FT, lok. 2-078

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir til samråd 5/5-15 om rådsmødet den 18. og 19. maj 2015, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Uddannelse

Ungdom

Afslutning

1. Indledning



Jeg skal til rådsmøde den 18. maj 2015. Dette er et af de mindre tunge rådsmø-

der.



Der er to punkter på dagsordenen for rådsmødet for uddannelse, og der er tre

punkter på rådsmødet for ungdom.

2. Uddannelse



Jeg begynder med uddannelsesområdet.



Det første på uddannelsesområdet, det er 2020-målsætningerne på uddannel-

sesområdet. Der skal vi diskutere, hvad er de næste målsætninger i lyset af

2020, og dem skal vi bruge hen mod ministerrådsmødet i november 2015. Så

det er en slags status og videre derfra.



Og det, vi kommer til at kigge på som noget særligt, det er lighed gennem ud-

dannelse, social sammenhæng og aktivt medborgerskab.



Det har vi snakket om mange gange, men det er fornuftigt, og der har vi en

masse at byde ind med, i forhold til hvordan vi arbejder med de sammenhænge

på tværs.



Så er der et sæt rådskonklusioner om dagtilbuds og grundskolens rolle i at

fremme kreativitet, innovation og digital kompetence.



Det gode her, det er, at vi netop har det her sammenhængende, hvor man tager

0 til 16 år på tværs, og selvfølgelig også understreger, at når man snakker om

kreativitet, innovation og digitale kompetencer, så skal det være med udgangs-

punkt i den alder, man har.



Men det er jo noget, vi selv allerede er begyndt at arbejde helt systematisk

med.



Det gælder for de helt små børn i dagtilbud og selvfølgelig, som vi allerede har

på læringsportalen, på skoleområdet. På læringsportalen er der jo også kig på

dagtilbudsområdet, netop fordi man også kan arbejde pædagogisk med børnene

der.



Vi støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

3. Ungdomsområdet



Der er tre punkter på ungdomsområdet. Det første er nogle rådskonklusioner,

der også her handler om at blive bedre til at samarbejde på tværs. Helt typisk er

det jo uddannelse og beskæftigelse og uddannelse socialt. Det er jo også den

måde, vi gør på mange af de forskellige typer projekter, ungepakker, kriminali-

tetsbekæmpelse osv.



Vi støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.



Det andet er at støtte og anerkende vigtigheden af, at unge engagerer sig frivil-

ligt. Hvordan man giver dem forankring i samfundet.



Det er også svært at være uenig i. Der er vi faktisk meget enige i, at vi skal ar-

bejde for, hvordan de bliver involveret.



Det sidste er, at der er en politisk debat om, hvordan unge bliver mere politisk

aktive. Det er i lyset af de diskussioner, der var efter terroranslaget i Paris og

København, hvor den franske undervisningsminister indkaldte til et uformelt

møde for undervisningsministre. Kunne vi lære af hinanden, fx om hvordan

man griber antiradikaliseringsstrategier an. Noget af det er, hvordan man i det

hele taget involverer elever. Altså forpligtende dialoger om de dilemmaer der

er, også omkring radikalisering og værdierne i det samfund, man bygger på

osv.



Så det er i lyset af det, det er sat på som en politisk drøftelse. Og noget af det,

vi vil spille ind med, er jo, at vi i fællesskab har både et kodeks for ungdoms-

organisationernes adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor en række

rektorer sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd har sagt, lad os åbne dørene,

lad os få den politiske debat ind, muligheden for at brevstemme og på den må-

de involvere unge i demokrati.



Skolevalget er et andet eksempel på, hvordan man involverer unge i fælles-

skab.

4. Afslutning



Så det er det, der er på rådsmødet.