BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at grundskolen fremadrettet undgår en stigning af antallet af børn med autisme, der udebliver fra undervisning, til undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Socialudvalget 2013-14

SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 578

Offentligt

Socialudvalget

Christiansborg

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20453044

Svar på spørgsmål 578 (Alm. del):

I brev af 3. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl

(DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25. september 2014 fra

Landsforeningen Autisme, jf. SOU alm. del – bilag 364?”

Svar:

Som det fremgår af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds svar til udvalget på spørgsmål 577 om samme henvendelse fra

Landsforeningen Autisme, besvarer jeg alene spørgsmålet i forhold til

folkeskolens indretning.

Undervisningspligt

Ingen børn må være uden undervisning, og det er kommunernes ansvar

at sikre, at alle elever får et fyldestgørende undervisningstilbud, hvis for-

ældrene ønsker børnene optaget i folkeskolen. Der kan i ganske særlige

tilfælde iværksættes enkeltmandsundervisning. Det påhviler dog kom-

munalbestyrelsen uden ophør at undersøge muligheden for at henvise

eleven til et tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et

regionalt tilbud.

Forældrene skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten og

må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

Folkeskolelovgivningen bygger grundlæggede på et samarbejde mellem

skolen og forældrene og med inddragelse af barnet. Ved skolevægring er

der derfor en gensidig forpligtelse for både skole og forældre til at sam-

arbejde om og medvirke til, at barnet genoptager skolegangen. Hvis van-

skelighederne med skolevægring er så omfattende, at de ikke kan løses i

et samarbejde mellem skolen og forældrene og med inddragelse af bar-

29-10-2014

BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at grundskolen fremadrettet undgår en stigning af antallet af børn med autisme, der udebliver fra undervisning, til undervisningsministeren

net, skal den kommunale forvaltning, pædagogisk psykologisk rådgivning

og socialrådgivere m.m. inddrages.

Målsætningen om inklusion

Det er veldokumenteret, at en enhedsskole, kendetegnet ved en mang-

foldig elevsammensætning, udgør den bedste ramme for elevernes udvik-

ling. Forskningen peger således på, at et inkluderende læringsmiljø

fremmer alle børns læring og trivsel. Regeringen og KL er derfor enige

om, at folkeskolen skal omfatte hovedparten af alle elever med særlige

behov.

Der er i de politiske aftaler om inklusionsmålsætningen forudsat, at

kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre

en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, så

omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle ele-

ver.

Inklusionslovgivningen forudsætter således, at elever med mindre støtte-

behov får den nødvendige støtte i den almindelige undervisning i form af

supplerende undervisning eller anden faglig støtte eller ved brug af for

eksempel to-voksenordninger og holddannelse.

Elever med omfattende støttebehov skal fortsat henvises til specialun-

dervisning i specialklasser og på specialskoler eller med støtte i mindst 9

ugentlige timer i den almindelige undervisning. Specialundervisningen

skal fortrinsvis gives som støtte i tilknytning til den almindelige under-

visning.

Der er enighed mellem regeringen og KL om, at omstillingen til inklusi-

on kræver, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer samt

støtte og rådgivning fra relevante ressourcepersoner. Der er derfor også

enighed om at prioritere kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

bl.a. inden for de midler, der er afsat i forbindelse med folkeskolerefor-

men.

Undervisningsministeriet understøtter kommunernes omstilling til øget

inklusion bl.a. gennem vidensudvikling i regi af Ressourcecenter for Fol-

keskolen og gennem læringskonsulentkorpset, der bl.a. rådgiver kommu-

nerne om strategisk kompetenceudvikling, inddragelse af specialviden i

almenundervisningen og brug af ressourcepersoner.

Specialundervisning

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives spe-

cialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i specialskoler,

specialklasser eller som støtte i mindst 9 ugentlige timer i tilknytning til

den almindelige undervisning.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk psykologisk

rådgivning og i samråd med forældrene og eleven. Den pædagogiske

psykologiske vurdering kan efter samråd med forældrene suppleres med

udtalelser fra andre sagkyndige bl.a. fra Den Nationale Videns- og Speci-

alrådgivningsinstitution (VISO).

Hvis forældrene vurderer, at deres barn har behov for specialundervis-

ning, og forældrene ikke sammen med kommunen kan finde en løsning,

som efter forældrenes vurdering kan opfylde deres barns undervisnings-

mæssige behov, har forældrene mulighed for at klage over kommunens

afgørelse om afslag til Klagenævnet for Specialundervisning.

Forældrene har også mulighed for at klage over indholdet af specialun-

dervisningen i en specialklasse eller specialskole.

Klagenævnet kan tillige behandle klager over manglende rådgivning eller

bistand til udredning fra VISO i forbindelse med behandlingen af sager,

der falder inden for klagenævnets kompetence.

Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelse om spe-

cialundervisning for bl.a. at give skolen eller kommunen mulighed for at

revurdere sagen.

Inddragelse af VISO

Som nævnt ovenfor yder VISO vejledende specialrådgivning i de mest

komplicerede enkeltsager på specialundervisningsområdet. Visitation til

VISO’s rådgivning sker gennem pædagogisk psykologisk rådgivning i

kommunen.

Forældre til elever i folkeskolen mv. kan også henvende sig direkte til

VISO om vejledende specialrådgivning. VISO afgør, om en konkret sag

eller problemstilling falder inden for VISO’s område og kan derfor afvise

en henvendelse.

Jeg mener på den baggrund, at der dels er de fornødne lovgivningsmæs-

sige og politiske rammer i forhold til kommunernes forpligtelser til at

give alle elever med autisme et fyldestgørende undervisningstilbud i fol-

keskolen og de fornødne lovgivningsmæssige rammer i folkeskolelovgiv-

ningen for samarbejdet med forældre og forældrenes rådgivnings- og

klagemuligheder.

Med venlig hilsen

Christine Antorini