Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1528908_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 244 (Alm. del):
I brev af 17. april 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 244:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 14/4-15 – evt. med bidrag fra
uddannelses- og forskningsministeren – oplyse om mulig løsningsmodel-
ler, hvis man ønsker at gøre elever på Steinerskolernes ungdomsuddan-
nelse berettiget til SU på linje med andre ungdomsuddannelser?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag
fra uddannelsesministeren:
”Ifølge SU-loven kan en uddannelse i Danmark godkendes som SU-
berettigende, når der er tale om en offentligt anerkendt ungdomsuddan-
nelse, en offentligt anerkendt videregående uddannelse, en almen vok-
senuddannelse eller anden undervisning på folkeskoleniveau, og under-
visningen foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
Elever på Rudolf Steiner Skolerne kan i medfør af disse regler få SU til
undervisning på folkeskoleniveau, hvis de i øvrigt opfylder de generelle
betingelser for at modtage SU. Der kan derimod ikke, som det er nu,
gives SU til Rudolf Steiner Skolernes 11. og 12. klassetrin, da undervis-
ning på disse klassetrin ikke er en offentligt anerkendt ungdomsuddan-
nelse, der foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.
Private uddannelser kan ifølge SU-loven også godkendes som SU-
berettigende, men her er det bl.a. en betingelse, at der er tale om en er-
hvervsrettet uddannelse, hvilket ikke er tilfældet for Rudolf Steiner Sko-
lernes 11. og 12. klassetrin.”
Med venlig hilsen
Christine Antorini
12-05-2015