Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1528674_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 243 (Alm. del):
I brev af 17. april 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 243:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 14/4-15 oplyse, om Steinersko-
lernes ungdomsuddannelse isoleret set vil kunne rummes inden for gym-
nasielovens formålsparagraf?”
Svar:
Det skal understreges, at der dybest set ikke findes en ”Steiner-skolernes
ungdomsuddannelse”. Selvom de seks skoler, der tilbyder 11.-12. skoleår,
har fælles forestillinger om pædagogik og en fælles holdning om ikke at
anvende de evalueringsmetoder, der benyttes i de gymnasiale uddannel-
ser, kan man ikke sige, at det er én og samme ungdomsuddannelse, der
udbydes på alle skolerne i deres (10.,) 11. og 12. skoleår. Det beror på, at
tilbuddene ikke er undergivet et fælles regelsæt.
Derfor er det heller ikke muligt at svare på, om Rudolf Steiner-skolerne
som sådan lever op til de elementer, som gymnasielovens formålspara-
graf rummer.
Generelt kan man dog med udgangspunkt i den undersøgelse fra DPU,
der er omtalt i mit svar på spørgsmål 241 (alm. del), konstatere, at der på
skolerne udbydes en række andre fag end dem, der indgår i stx-
uddannelsen, og også er en markant anderledes prioritering af hhv. bog-
lige fag, kunstneriske fag og håndværksfag end i denne uddannelse. Dette
er ikke nødvendigvis i sig selv i modstrid med formålsparagraffen i gym-
nasieloven, der jo i sin natur er bred og rummelig.
I gymnasielovens formålsparagraf hedder det, at ”(u)ddannelsen til stu-
dentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod
unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion,
12-05-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om Steinerskolernes ungdomsuddannelse isoleret set vil kunne rummes inden for gymnasielovens formålsparagraf, til undervisningsministeren
2
og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen ud-
gør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.”
Derudover indeholder formålsparagraffen en yderligere specifikation i en
række delformål.
Steiner-skolernes tilbud afsluttes ikke med en eksamen efter national
standard og kan alene af denne grund ikke rummes inden for gymnasie-
lovens formålsparagraf.
Hvorvidt Rudolf Steiner-skolerne som sådan derudover kan siges at
kunne rummes inden for den samlede formålsparagraf, er det som oven-
for nævnt ikke muligt at svare på, da den enkelte skole er uafhængig og
opstiller sine egne mål.
Med venlig hilsen
Christine Antorini