Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 240 (Alm. del):
I brev af 17. april 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 240:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 14/4-15 oplyse, hvordan gymna-
sierne vurderer elever, som har gået i grundskole på en Steinerskole, fsva.
elevernes faglige niveau og kompetencer, og hvordan disse elever i prak-
sis klarer sig i gymnasiet?”
Svar:
Gymnasielovens § 6 fastsætter, at ”(a)nsøgere, der har afsluttet 9. klasse
efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervis-
ning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og
som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående
undervisning og prøver, optages i det almene gymnasium i direkte for-
længelse af 9. eller 10. klasse.”
Derudover fremgår det, at ”(ø)vrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag
af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af under-
visningsministeren, og at ”(a)nsøgere, der ikke har aflagt folkeskolens
obligatoriske afgangsprøver, skal aflægge optagelsesprøve”.
De øvrige gymnasiale uddannelseslove indeholder lignende bestemmel-
ser.
Ansøgere, som har gået i grundskole på en Rudolf Steiner-skole, falder
ind under ”øvrige ansøgere” i lovenes forstand, og de kan derfor optages
efter en konkret individuel vurdering fra institutionens leder. Der vil pga.
de manglende prøver være krav om, at ansøgerne aflægger obligatorisk
optagelsesprøve. Ved siden af optagelsesprøven kan der være tale om en
samtale, men det besluttes på den enkelte institution.
12-05-2015