Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1523011_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Grundskole
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 234:
I brev af 7. april 2015 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 234:
”Hvad er ministerens kommentar til Ritzau-artiklen gengivet på DKNyt
7/4-15 vedrørende den manglende validitet af trivselsundersøgelserne i
folkeskolen (Fagfolk advarer mod skolers trivselstest)?
a. Er ministeren enig i, at undersøgelsen blot er et ”øjebliksbillede”, som
kan være skadelig at offentliggøre, som påpeget af formanden for Dan-
marks Lærerforening og Skolelederforeningen?
b. Vil ministeren oversende en beskrivelse af trivselsundersøgelsen til
udvalget?
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=76325&m=d#.VSOHpHTU9VI”
Svar:
Jeg mener, at man kan få et rigtig godt indblik i elevernes trivsel ved at
måle elevernes trivsel gennem spørgeskemaundersøgelser. Jeg mener på
ingen måde, at det kan være skadeligt at offentliggøre en sådan undersø-
gelse, men som med alt andet data skal man selvfølgelig holde sig for øje,
hvad det er muligt at udlede af undersøgelsen.
Trivselsundersøgelsen må selvfølgelig aldrig stå alene. Resultaterne af
trivselsmålingen skal indgå i lærernes og pædagogernes løbende arbejde
med trivsel i klassen. Lærernes og pædagogernes særlige kendskab til
klassen og den enkelte elev er stadig meget vigtig i arbejdet med trivsel
og undervisningsmiljø – og i den indsats, der skal iværksættes, hvis en
eller flere elever trives dårligt.
Ministeriet nedsatte sidste år en ekspertgruppe med centrale forskere
inden for trivselsområdet, som har givet deres anbefalinger til, hvordan
man kan definere og måle trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden. Ek-
24-04-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om ministerens kommentar til Ritzau-artiklen gengivet på DKNyt 7/4-15 vedrørende den manglende validitet af trivselsundersøgelserne i folkeskolen (Fagfolk advarer mod skolers trivselstest), til undervisningsministeren
2
spertgruppen har blandt andet samlet viden og erfaringer fra andre nati-
onale og internationale undersøgelser af blandt andet elevers trivsel.
SFI har foretaget en pilottest af de spørgsmål, som ekspertgruppen fore-
slog. Det gav anledning til mindre justeringer i spørgerammen.
For at sikre de bedst mulige besvarelser er der udviklet en spørgeramme
for 4.-9. klasse og en særskilt spørgeramme for elever i børnehaveklassen
og 1.-3. klasse.
Trivselsmålingen er gennemført for første gang i 2015. Der vil blive fore-
taget en evaluering af trivselsmålingen som led i følgeforskningen for
folkeskolereformen. Hvis vi oplever, at spørgsmålene ikke er dækkende
eller på anden vis ikke afdækker det ønskede, er jeg selvfølgelig åben
over for justeringer.
Endvidere har en række kommuner allerede arbejdet systematisk med
måling af elevers trivsel.
Jeg vedlægger en nærmere beskrivelse af trivselsmålingen samt resulta-
terne af målingen for skoleåret 2014/2015.
Med venlig hilsen
Christine Antorini