Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1525145_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Grundskole
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 228 (Alm. del):
I brev af 26. marts 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 228:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd den 25. marts 2015 om initiativer
mod antisemitiske handlinger redegøre for, hvorfor den holdningsbear-
bejdende kampagne mod intolerance i minoritetsmiljøer, som den tidli-
gere regering tog initiativ til i 2010, blev skrinlagt af nuværende regerin-
gen efter folketingsvalget?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som oplyser følgende:
”Det er ikke på baggrund af spørgsmålet entydigt klart for Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvilken kampagne der
sigtes til. Den tidligere regering lagde i ’Handlingsplan for etnisk ligebe-
handling og respekt for den enkelte’ fra juli 2010 op til en række forslag
til initiativer om forskelsbehandling, diskrimination, grundlæggende ret-
tigheder mv. Ikke alle disse forslag blev gennemført inden regeringsskif-
tet i september 2011, og regeringen valgte efterfølgende ikke at gå videre
med for eksempel en foreslået kampagne om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, valgt at
etablere Enheden for Anti-diskrimination, der bl.a. skal kortlægge om-
fanget og typerne af diskrimination og gennemføre målrettede kampag-
ner. En sådan kampagne gennemføres helt aktuelt under titlen ’Ja! til
ligebehandling’.
Derudover har regeringen etableret puljen ’Dialog, medborgerskab og
etnisk ligebehandling’, hvorfra der støttes projekter, der bekæmper dis-
krimination og fremmer medborgerskab, demokratisk deltagelse og et-
nisk ligebehandling. Endvidere ydes støtte til projektet ’Din tro, Min tro’,
04-05-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvorfor den holdningsbearbejdende kampagne mod intolerance i minoritetsmiljøer, som den tidligere regering tog initiativ til i 2010, blev skinlagt af nuværende regeringen efter folketingsvalget, til undervisningsministeren
2
som har til formål at fremme religiøs tolerance blandt skoleelever, og til
undervisningsmaterialet ’Forskellighed og fordomme’, udarbejdet af
Dansk Institut for Internationale Studier.
Endelig kan det nævnes, at regeringen har iværksat en kortlægning af
hadforbrydelser, der kan danne grundlag for en vurdering af, om der er
behov for at iværksætte nye, målrettede initiativer for at fremme toleran-
ce. Regeringen lægger således stor vægt på arbejdet for at fremme tole-
rance og bekæmpe diskrimination.”
Jeg kan henholde mig til det af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold oplyste.
Med venlig hilsen
Christine Antorini