PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

FAKTAARK

24. marts 2015

Særlige regler om handle- og betalingskommune,

når den unge bor på botilbud/er anbragt i anden

kommune

Unge i STU-målgruppen har ofte omfattende pleje- og støttebehov, og de kan der-

for visiteres til et botilbud – udover selve uddannelsen. I nogle tilfælde vil botil-

buddet og uddannelsen være integrerede.

I nogle tilfælde vil botilbuddet ligge i en anden kommune end der, hvor den unge

kommer fra, og der skelnes her mellem den unges

bopælskommune

og en

oprindel-

seskommune,

jf. tabel 1.

Tabel 1: Bopæls vs. oprindelseskommune

Bopælskommune

og følger STU-forløbet.

Oprindelseskommune

visiteret den unge til botilbuddet og STU.

Kommunen, hvor den unge er i botilbud/anbragt Kommunen, den unge kommer fra, og som har

Der er for disse særlige tilfælde fastsat regler i Lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) (lov under Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) om, hvilken af de to kommuner

der er:



Betalingskommune,

og dermed betaler for offentlige ydelser og indsatser.

Handlekommune,

og derfor har ansvar for at følge op på borgerens ydelser og

indsatser.

Ifølge Retssikkerhedsloven er det oprindelseskommunen, som betaler for den un-

ges ydelser (fx førtidspension eller uddannelseshjælp), beskæftigelsesrettede og so-

ciale indsatser samt selve STU-forløbet, hvis den unge er i botilbud i en anden

kommune

. Det skal sikre, at oprindelseskommunen ikke har et incitament til at

placere de særligt udsatte i en anden kommune og dermed give finansieringsansva-

ret for den unge videre.

Oprindelseskommunen er altså betalingskommune.

En ung på STU vil typisk have behov for indsatser og ydelser efter flere forskellige

lovgivninger. Det varierer her mellem lovgivningen på hhv. social, undervisnings-

og beskæftigelsesområdet, hvilken kommune der er handlekommune. På beskæfti-

gelsesområdet er det bopælskommunen - dvs. kommunen hvor den unge er an-

bragt/bor på botilbud - der er handlekommune. Beskæftigelsesområdet følger der-

med Retssikkerhedslovens princip om, hvilken kommune der er handlekommune.

Reglerne om STU-forløbet følger af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig be-

hov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Så længe de unge deltager i STU, skal de ikke have aktive tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, da de allerede deltager i et særligt tilrettelagt uddan-

nelsesforløb.

Derimod vil det være oprindelseskommunen, der er handlekommune for sociale

indsatser (efter Lov om social service) og undervisningstilbuddet/STU-forløbet,

jf.

tabel 2.

Tabel 2: Særregler for handlekommune for unge i botilbud i ny kommune

Lovgivning

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og

Lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen mv. (Be-

skæftigelsesministeriet)

Tilbud/indsats

Rehabiliteringsteam, res-

sourceforløb, mentorstøtte,

opfølgningssamtaler mv.

Handlekommune

Bopælskommunen

(personer over 18 år).

Lov om sociale pensioner (Ministeriet for Forsørgelse/ydelser – fx

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale uddannelseshjælp, res-

Forhold) og lov om aktiv socialpolitik

(Beskæftigelsesministeriet)

Lov om social service (Ministeriet for

Forhold)

Lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov (Undervisningsmini-

steriet)

STU-tilbud

sourceforløbsydelse eller

førtidspension.

Bopælskommunen (perso-

ner over 18 år)

Fx botilbud, praktisk hjælp, Oprindelseskommunen

(personer over og under

18 år).

Oprindelseskommunen.

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale merudgiftsydelse.

For Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og ydelser efter Lov

om social service gælder det, at oprindelseskommunen også er handlekommune. På

social- og undervisningsområderne blev reglerne ændret for at sikre, at det er den

samme kommune, der betaler for borgerens indsats, som bestemmer, hvilken ind-

sats borgeren skal have.

På beskæftigelsesområdet er det derimod bopælskommunen (altså der hvor den un-

ge går på STU), der er handlekommune, mens oprindelseskommunen betaler for

ydelser og indsatser. Det skyldes bl.a., at borgere i botilbud i en anden kommune

ofte vil være bosat i den nye kommune i en lang periode. Her kan det være uhen-

sigtsmæssigt, hvis borgeren i forhold til indsatser og ydelser efter beskæftigelses-

lovgivningen skal møde op i jobcentret i oprindelseskommunen, som potentielt kan

ligge langt væk. Det vil være i de tilfælde, hvor den unge fylder 18 år undervejs i

STU forløbet, og derfor henvender sig til jobcentret for at få forsørgelse.

Hvis den unges sag, mens den unge er i STU, fx skal behandles i rehabiliterings-

teamet, er det ligeledes bopælskommunen, der skal behandle sagen. På grund af af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

talen om mellemkommunal refusion vil bopælskommunen dog få udgiften til be-

skæftigelsesindsats og forsørgelse refunderet af oprindelseskommunen.

Unge over 18 år, der er i STU forløb, er dog siden 1. januar 2014 fritaget for kon-

taktforløbet i jobcentret. Det skyldes, at den unge allerede er i et særlig tilrettelagt

uddannelsesforløb (STU) i andet regi.

Hvis den unge flytter tilbage til oprindelseskommunen efter afsluttet STU-forløb,

vil det være oprindelseskommunen, som overtager handleansvaret for indsatsen ef-

ter beskæftigelseslovgivningen.