PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

SAMRÅDSTALE

24. marts 2015

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om STU og

overgang til arbejdsmarkedet den 24. marts 2015 i Bør-

ne- og Undervisningsudvalget

(Det talte ord gælder)

Jeg vil også gerne kvittere spørgeren for denne mulighed for

at tale om et emne, som regeringen er meget optaget af –

nemlig, hvordan vi bedst sikrer, at unge med særlige behov

får den rigtige helhedsorienterede indsats.

Spørgsmålene vedrører, som jeg ser det, to forhold:

1) Hvordan sikrer vi, at unge, som har gennemført et STU

forløb, kommer bedst muligt videre mod uddannelse el-

ler arbejde?

2) Hvordan sikrer vi, at sagsbehandlingen i jobcentret bli-

ver tilstrækkeligt belyst i de tilfælde, hvor flere kom-

muner er involveret i den unges sag?

Ad. Samrådsspørgsmål AD)

Ministrene bedes redegøre for overgangen fra et STU-forløb

til arbejdsmarkedet, og hvad bliver der gjort for at sikre den

enkelte STU-elev bedst muligt efter endt uddannelse.

Jeg vil starte med at svare på, hvordan vi sikrer, at de unge

kommer godt videre mod uddannelse eller arbejde.

Det er et klart mål for regeringen, at så mange unge som mu-

ligt skal have en kompetencegivende uddannelse, så de i

fremtiden kan få en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi ved dog også, at nogle unge har særlige behov, som kræ-

ver en helhedsorienteret tilgang, hvor man ser på alle aspek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter af den enkelte unge, for på denne måde at klarlægge res-

sourcer og udfordringer.

Og det er netop en sådan målgruppe, vi snakker om, når det

gælder STU.

Dermed er det direkte mål for denne gruppe af unge ikke

nødvendigvis beskæftigelse eller at påbegynde en uddannel-

se men at uddanne unge med fx udviklingshæmning til et

godt liv.

Det er derfor heller ikke overraskende, at evalueringen af

STU fra 2012 viser, at kun meget få af de unge kommer i

gang med en ordinær uddannelse eller job direkte i forlæn-

gelse af uddannelsesforløbet.

For udviklingshæmmede unge og andre unge med helt særli-

ge behov kan STU dog være vejen til at opnå personlige, so-

ciale og faglige kompetencer, der måske på længere sigt kan

hjælpe dem videre.

De unge på STU, der har en reel chance for at påbegynde en

ordinær uddannelse eller beskæftigelse med skånehensyn,

skal selvfølgelig have den nødvendige indsats i jobcenteret.

Derfor vil jeg kort skitsere, hvordan en beskæftigelsesindsats

kan være sammensat for unge med særlige behov afhængigt

af, hvilken ydelse de modtager.

Uddannelseshjælpsmodtagere

De unge, der modtager uddannelseshjælp, mens de er på

STU, vil næsten altid være aktivitetsparate, fordi de har

komplekse helbredsmæssige og sociale problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dermed vil de modtage et aktivitetstillæg oven i uddannel-

seshjælpen og være undtaget krav til kontakt med jobcentret

under STU-uddannelsen.

Når den unge afslutter et STU-forløb, er det jobcentret, der

skal iværksætte den videre indsats for den unge med ud-

gangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.

For denne gruppe vil målet være en kompetencegivende ud-

dannelse, hvor de selvfølgelig skal have den fornødne støtte.

Indsatsen skal selvfølgelig være sammenhængende, hvorfor

der højest må gå 4 uger, hvor den unge ikke er i et aktivt til-

bud. Og kommunen er forpligtet til at følge op på den unges

forløb mindst hver anden måned. Der er således tale om en

tæt håndholdt indsats.

Det skal sikre, at der hele tiden er fokus på at justere indsat-

sen, så den understøtter den unges progression frem mod ud-

dannelse.

Den uddannelsesrettede indsats kan bestå af virksomheds-

praktik, brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution eller

læse-, skrive- og regnekurser. Hvis det er svært for den unge

at deltage i sådanne tilbud, skal vedkommende have mentor-

støtte som en ekstra hjælp.

Aktivitetsparate unge har desuden med kontanthjælpsrefor-

men fået ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal

sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger.

Det synes jeg er en vigtig pointe.

Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb

De unge, som, når de afslutter STU, har så komplekse pro-

blemer, at de er i målgruppen for førtidspension, fleksjob el-

ler ressourceforløb vil få deres sag forelagt et tværfagligt re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

habiliteringsteam, der grundigt afdækker af den unges res-

sourcer og behov.

Rehabiliteringsteamet er jo den brede indsats, hvor der sid-

der folk fra både beskæftigelsesområdet, socialområdet,

sundhedsområdet til at foretage en samlet vurdering af den

unge.

Her skal kommunen selvfølgelig indsamle de relevante op-

lysninger for behandlingen af den unges sag, eksempelvis fra

et gennemført STU-forløb.

Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om jobcente-

ret skal tilkende førtidspension eller fleksjob, eller om der er

mulighed for at udvikle den unges arbejdsevne gennem et

ressourceforløb.

Hvis den unge tilkendes et ressourceforløb, vil den unge få

tilbudt en koordinerende sagsbehandler.

For en del af målgruppen vil det måske være relevant med et

fleksjob på få timer, som vi har indført med reformen af før-

tidspension og fleksjob.

Dermed er vi kommet ned på lave timetal for de personer,

der har behov for det. Det er vigtigt at tage med.

Ad. Samrådsspørgsmål AE)

Ministrene bedes redegøre for ministrenes overvejelser i

forhold til mulighederne for at styrke samarbejdet mellem

STU-elevers bopælskommune og hjemmekommune i de til-

fælde, hvor disse ikke er den samme, så et optimalt samar-

bejde på tværs af kommunegrænser sikres i forbindelse med

elevens overgang fra STU til arbejdsmarkedet.

Og nu kommer jeg så til besvarelsen af det andet spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som jeg forstår spørgeren, handler spørgsmålet om de særli-

ge tilfælde, hvor en ung på STU er visiteret til et botilbud,

som ligger i en anden kommune, end der hvor den unge

kommer fra.

Her gælder der nogle særlige komplicerede regler, som in-

volverer lovgivning på flere ministerområder. Jeg vil derfor

nøjes med at kort at gennemgå hovedtrækkene i lovgivnin-

gen.

Når der er forskel på borgerens oprindelseskommune, altså

der, hvor borgeren oprindeligt kommer fra, og bopælskom-

mune, hvor borgeren lige nu har adresse, er det borgerens

oprindelseskommune, som betaler for borgerens ydelser og

indsatser. Det er vigtigt, fordi det sikrer, at kommunerne ikke

har incitament til at visitere borgere til et tilbud i en anden

kommune og dermed undgå at finansiere borgerens indsatser

på sigt.

Hvis den unge flytter tilbage til oprindelseskommunen efter

afslutning af STU skal oprindelseskommunen indhente alle

relevante oplysninger til at få den unges sag tilstrækkeligt

belyst og sat en indsats i gang, som dem jeg nævnte under

besvarelsen af det første spørgsmål.

Hvis den unge fylder 18 år undervejs i STU-forløbet, og der-

for søger om forsørgelse, er det den kommune den unge bor

i, der skal behandle sagen.

Når udsatte unge får deres sager behandlet, har de ret til en

koordinerende sagsbehandler. Det kan understøtte at samar-

bejdet mellem to kommuner ikke skaber unødig forvirring

for den unge, der skal have sin sag behandlet. Kommunen

skal også gøre den unge opmærksom på, at han/hun har ret

til en bisidder, der kan fungere som et værn for de sårbare

unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med reformen af førtidspension og fleksjob er der altså sat

de rigtige rammer for, at udsatte unge – som de der har gen-

nemført STU – kan få en helhedsorienteret indsats, der tager

udgangspunkt i de unges ressourcer og behov. Formålet med

rehabiliteringsteamet er at komme hele vejen rundt om den

unges situation. Det er vigtigt at både bopæls- og oprindel-

seskommune bidrager til at oplyse sagen.