Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1515928_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 198 (Alm. del):
I brev af 12. marts 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 198:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. marts 2015 fra Net-
værk Ny Litteraturhistorie om litteraturhistoriens stilling i gymnasiet, jf.
BUU alm. del - bilag 105.”
Svar:
Danskfagets samlede timetal på 260 timer fordeler sig på de tre stofom-
råder litteratur, sprog og medier og skal fremme elevens evne til at orien-
tere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund.
Samtidig skal danskfaget udvikle elevens kritisk-analytiske sans og et
sikkert sprogligt udtryk. Det er vigtige kompetencer, som faget ikke kan
løfte alene, men som understøttes af både Almen Studieforberedelse og
samarbejde om skriftlighed fagene imellem.
Litteraturen er som ét af tre stofområder en hjørnesten i danskfaget og
fylder derfor halvdelen af den tid, som faget har til rådighed. Her får
eleverne et litteraturhistorisk overblik, der giver dem det nødvendige
perspektiv også på den nye litteratur, der i dag kommer i mange forskel-
lige medieformer. Det stiller krav om et bredt danskfag.
Studieretningsprojektet er en tværfaglig opgave, hvor danskfaget indgår
på lige fod med andre A-niveaufag.
Med regeringens udspil ”Gymnasier til fremtiden” foreslår regeringen, at
halvdelen af elevernes tid til skriftligt arbejde omlægges, så det bliver en
integreret del af undervisningen. Det vil også gælde for danskfaget og
derfor medvirke til at styrke elevernes skriftlige færdigheder.
08-04-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Jeg mener således, at eleverne samlet set får det bevidste og stærke ud-
gangspunkt i blandt andet deres eget sprog og deres egen kultur, som
netværket efterlyser.
Med venlig hilsen
Christine Antorini