PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Undervisningsministeriet

Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud

6. oktober 2014

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde et forslag til en ta-

xameterændring,”…

der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Ta-

xametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale

udfordringer. Det vil bl.a. forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne.”

Det nuværende taxametersystem tilgodeser ikke skoler med mange socialt udfor-

drede elever. Unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, har sværere ved

at klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Derfor foreslår regeringen med for-

slag til finanslov 2015 at indføre et socialt taxameter til skoler med mange frafalds-

truede elever. Endvidere omfordeles der midler til at øge udkantstilskuddet til al-

mene gymnasier og erhvervsskoler i udkantsområder.

Modellen for socialt taxameter - kort fortalt

Et socialt taxameter vil give institutioner med mange elever med en svag social

baggrund og et højt frafald flere ressourcer til at iværksætte en målrettet indsats

for at reducere frafaldet. Det kan fx være via en styrket undervisningsdifferentie-

ring, mentorordninger eller lignende, der systematisk retter sig mod at reducere

frafaldet.

Omfattede uddannelser

Modellen for socialt taxameter foreslås indført på de almengymnasiale uddannel-

ser (stx og hf), de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og hhx) samt på er-

hvervsuddannelsernes tekniske, merkantile og SOSU-grundforløb.

Omfang og udmøntning

Med det sociale taxameter omfordeles 200 mio. kr. til skoler med forholdsvis

mange frafaldstruede elever. På de berørte uddannelser er undervisningstaxamete-

ret omlagt med ca. 2 pct. årligt.

Det sociale taxameter foreslås udmøntet gennem tre tillægstaxametre på imellem

ca. 4.000 og 6.000 kr. pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever på

den enkelte institution. På forslag til finanslov 2015 er taksterne foreløbig fastsat

til 4.460 kr., 4.950 kr. og 5.350 kr. Taksterne er opført på § 20.31.01 Erhvervsud-

dannelser, § 20.31.02 EUX, § 20.41.01 Erhvervsgymnasiale uddannelser og §

20.42.02 Almengymnasiale uddannelser.

Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over en vis andel af eleverne

vurderes at være frafaldstruede. Eksempelvis kan man forestille sig, at skoler, der

har ml. 51-60 pct. frafaldstruede elever, vil modtage ca. 4.000 kr. pr. årselev i soci-

alt taxameter, at skoler med ml. 61-70 pct. frafaldstruede elever vil modtage ca.

5.000 kr. pr. årselev, og at skoler, hvor over 70 pct. af eleverne er frafaldstruede vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 10

modtage ca. 6.000 ekstra pr. årselev. De endelige takster og de endelige procent-

grænser fastsættes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2015.

Det er ikke den enkelte elev, som udløser et socialt taxameter, men institutionens

samlede elevgrundlag og sammensætningen af dette,

jf. figur 1.

Figur 1. Socialt taxameter pr. årselev og andel af frafaldstruede elever.

Eksempel

Socialt taxameter

0 kr.

0-50 pct.

Ca. 6.000 kr.

Ca. 5.000 kr.

61-70 pct.

51-60 pct.

Andel frafaldstruede

Anm: De endelige takster og de endelige procentgrænser fastsættes i forbindelse med forhandlin-

gerne om finansloven for 2015.

Omfordelingsmæssige konsekvenser

Det sociale taxameter har et omfang på ca. 200 mio. kr. Dette niveau sikrer, at de

institutioner, der får andel heri, har en reel mulighed for at iværksætte en ekstra

indsats mod frafald samtidig med, at de omfordelingsmæssige konsekvenser for de

institutioner, der netto kommer til at modtage et mindre samlet tilskud end i dag,

ikke er uoverkommelige, idet ingen institutioner vil opleve tab i tilskud på mere

end 2 pct.

Med den valgte model står både erhvervsskoler og almene gymnasier til at modta-

ge penge fra det sociale taxameter, men modellen indebærer en mindre omforde-

ling fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne. Dette skyldes, at flere erhvervs-

skoler end almene gymnasier har mange frafaldstruede elever.

Det er forventningen, at den sjettedel af de almene gymnasier, der i dag har de

største udfordringer, vil få et større tilskud som følge af indførelsen af det sociale

taxameter. Blandt erhvervsskolerne forventes det, at ca. 4 ud af 10 vil blive tildelt

et større tilskud som følge af det sociale taxameter. Samtidig betyder omfordelin-

gen, at der er skoler, der netto kommer til at modtage et mindre samlet tilskud end

i dag.

Ca. 4.000 kr.

71-100 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 10

Karakterer som udmøntningsgrundlag

I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel det sociale taxameter baseres

på, er der lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald.

Herudover er det et selvstændigt hensyn, at modellen er gennemskuelig for sko-

lerne og administrativ enkel.

En række undersøgelser dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem sociale

karakteristika og elevers frafald på ungdomsuddannelser. Det gælder fx forældres

uddannelse og indkomst samt tilknytning til arbejdsmarkedet,

jf. bilag 1.

Modellen for socialt taxameter baseres på elevernes grundskolekarakterer. Valget

af karakterer som udmøntningsgrundlag er truffet, idet analyser viser, at der er en

stor sammenhæng mellem en elevs afgangskarakterer

fra grundskolen og samme

elevs sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse,

jf. bilag 1.

Dertil kom-

mer, at analyser foretaget af Styrelsen for It og Læring (STIL) viser, at afgangska-

rakterer i vid udstrækning opfanger betydningen af bagvedliggende sociale karak-

teristika som fx forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. Man bliver med an-

dre ord ikke meget bedre til at forudsige, om en elev har en høj risiko for at falde

fra ved at tilføje viden om sociale karakteristika, når man allerede kender afgangs-

karaktererne.

Grundskolekarakterer fremstår dermed som den bedste enkeltstående indikator til

at forudsige frafald på ungdomsuddannelserne. Dertil kommer, at grundskoleka-

rakterer udgør et administrativt enklere og mere gennemskueligt udmøntnings-

grundlag. Det skyldes dels, at Undervisningsministeriet selv råder over data og

derfor ikke vil være afhængig af særlige dataleverancer fra Danmarks Statistik eller

ekstra indberetninger fra institutionerne, dels at den enkelte institution i højere

grad vil kunne genkende sig selv i den endelige model, idet institutionerne i almin-

delighed har et vist kendskab til deres elevers afgangskarakter.

Ansøgere via optagelse.dk har således pligt til i forbindelse med ansøgningen at

vedhæfte deres standpunktskarakterer fra grundskolen. Det foregår automatisk, da

det er grundskolen, der sikrer, at karakterne overføres. De institutioner, som an-

søgerne søger om optagelse på, kan hente standpunktskaraktererne ned fra opta-

gelse.dk, men har ikke pligt til at gøre det eller til at etablere en database med op-

lysningerne.

Definitionen af en frafaldtruet elev

I den statistiske model, der ligger til grund for beregning af det sociale taxameter,

defineres en elev som frafaldstruet, hvis elevens fuldførelsessandsynlighed ligger

under landsgennemsnittet på den pågældende uddannelse.

Grundskolekarakterer er et gennemsnit af standpunktskarakterer og afgangskarakterer (Folkeskolens Afgangsprøver). De

to karaktertyper er næsten identiske for den enkelte elev.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 10

Beregningen er for hver uddannelse foretaget på individniveau med udgangspunkt

i det seneste tilgængelige elevregister fra Danmarks Statistik.

På den baggrund er der for hver uddannelse beregnet en samlet fuldførelsespro-

cent og et karakterniveau under hvilket, en elev defineres som frafaldstruet.

På stx er der eksempelvis en samlet fuldførelsesprocent på 85,3 pct. På baggrund

af den enkelte elevs grundskolekarakterer kan det estimeres, om elevens sandsyn-

lighed for fuldførelse er større eller mindre end 85,3 pct. En stx-elev, hvis fuldfø-

relsessandsynlighed fx er på 80 pct., vurderes således at være frafaldstruet,

jf. tabel

Tabel 1

Sammenhæng mellem grundskolekarakterer og fuldførelsesprocent på stx

Stx

Grundskolekarakterer

Uoplyst/ukendt

4 og lavere

4,01-5,00

5,01-6,00

6,01-6,25

6,26-6,50

6,51-6,75

6,76-7,00

7,01-7,25

7,26-7,50

7,51-7,75

7,76-8,00

8,01-9,00

9,01-10,00

10,01 og over

Landsgennemsnit

Fuldførelsesprocent

42,9

48,9

58,5

72.1

76,6

79,7

82,0

85,3

87,9

90,7

90,1

91,6

93,7

95,8

96,7

85,3

Kilde: Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik

Anm.: Den fede linje markerer, hvilke karakterer der udløser forventede fuldførelsesprocenter hhv. over og under

landsgennemsnittet på stx.

Seneste elevregister er afsluttet september 2013. Der er taget udgangspunkt i elever, der starter uddannelsen ’normeret tid’

+ 1 år før september 2013. For Stx er det således de elever, der starter i tællingsåret 1/10- 2008 – 30/9-2009. For merkan-

tilt grundforløb er der taget udgangspunkt i de elever, der starter i tællingsåret 1/10-2009 – 30/9-2010.

Bemærk, at der for EUD kan være forskel på længden af uddannelserne, der er indeholdt. Merkantilt grundforløb er i ho-

vedreglen på 76 uger, men der er undtagelser på langt færre uger. Eleverne vil således have forskellig mulighed for at nå at

fuldføre.

Unge over 25 indgår ikke i beregningerne.

I de tilfælde, hvor elevernes grundskolekarakter er ukendt, indgår eleverne i beregningerne, som frafaldstruede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 10

Fuldførelsessandsynligheden opgøres separat for de enkelte uddannelsesområder

(fx stx og merkantilt grundforløb). Det sikrer, at alle uddannelsesområder får del i

det sociale taxameter. På merkantilt grundforløb er der eksempelvis en samlet

fuldførelsesprocent på 70,7 pct. og et dertilhørende karakterniveau på 4,0,

jf. tabel

Tabel 2

Karakterniveau og fuldførelsesprocenter for uddannelser omfattet af socialt taxameter

Uddannelser

Stx

Htx

Hhx

Merk. grundforløb

Tekn. grundforløb

SOSU-grundforløb

Karakterniveau

6,75

6,0

4,75

4,0

3,5

2,5

Fuldførelsesprocent

85,3 %

77,5 %

81,5 %

74,9 %

70,7 %

63,6 %

72,3 %

Kilde: Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistik

Anm.: Eux indplaceres pba. tilknytning til enten merkantilt eller teknisk grundforløb

Eksempelvis vil et alment gymnasium med en tilstrækkelig høj andel af elever med

en fuldførelsessandsynlighed på under 85,3 pct. modtage socialt taxameter, selvom

de pågældende elevers fuldførelsessandsynlighed måtte være højere end på er-

hvervsskolerne.

Model for øget geografisk tilskud

Det øgede geografiske tilskud støtter institutioner i udkantsområderne med be-

grænsede elevgrundlag, idet tilskuddet er medvirkende til at opretholde et bredt og

varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne og give flere unge mulighed for at

tage en ungdomsuddannelse i deres nærområde.

Der findes i dag forskellige modeller, der har til formål at tilgodese skoler i ud-

kantsområder med begrænsede elevgrundlag.

Udkantstilskud til de almene gymnasier

Udkantstilskuddet til de almene gymnasier blev indført ved deres overgang til

statslig taxameterstyring ifm. strukturreformen i 2007.

Ved vurderingen af, om et alment gymnasium er et udkantsgymnasium, tages der

udgangspunkt i transportafstanden til de nærmeste almene gymnasier med offent-

lige transportmidler. Der ydes udkantstilskud til institutioner med færre end 400

årselever. Udkantstilskuddet kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. årselev og 2,5

mio. kr. pr. institution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 10

Udkantstilskuddet beregnes som 400 stx-årselever fratrukket antallet af årselever i

året før finansåret ganget med en takst pr. årselev. Taksten er i 2013 på 51.970 kr.

Det samlede udkantstilskud for 2012 forventes at udgøre ca. 22 mio. kr.

Den foreslåede ændring indebærer, at ordningen udvides til at omfatte almene

gymnasier (placeret i udkantsområder) med op til 430 årselever mod 400 årselever

i dag. Dette bevirker et rammeløft på ca. 6,5 mio. kr. fra ca. 22 mio. kr. til 28,5

mio. kr.

Med løftet fra 400 til 430 årselever udvides antallet af almene gymnasier, der kan

komme i betragtning til udkantstilskuddet. Samtidig får de almene gymnasier, der

allerede i dag er kvalificeret til tilskuddet, et større tilskud. Rammeløftet finansie-

res ved en omlægning af undervisningstaxameteret.

Udkantstilskud til erhvervsskolerne

I Aftale om Finansloven 2009 blev den daværende regering (V og K) enige med

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at oprette et udkantstilskud til erhvervs-

skolerne med det formål at opretholde et bredt og varieret uddannelsesudbud i

udkantsområder og sikre lighed på tværs af uddannelsesinstitutioner, dvs. primært

mellem almene gymnasier og erhvervsskoler.

Således blev der på finansloven for 2010 oprettet et udkantstillæg til grundtilskud-

det til institutioner for erhvervsrettede uddannelser. Udkantstilægget ydes på bag-

grund af udbud af hhx, htx og EUD-grundforløb på hovedinstitutioner og afde-

linger beliggende i kommuner med færre end 200 indbyggere pr. km

og en gen-

nemsnitlig befolkningstilvækst blandt 15-24-årige på mindre end 1 pct. i perioden

2009-2015. Udkantstillægget udgør 200.000 kr. pr. udbud og udgør i 2012 samlet

ca. 29,5 mio. kr.

Den foreslåede ændring indebærer, at udkantstillægget hæves med 35 pct., hvoref-

ter der fremadrettet udbetales 270.000 kr. pr. udbud. Den samlede ramme for ud-

kantstilskuddet til erhvervsskolerne hæves dermed fra ca. 30 mio. kr. til 40 mio.

kr.

For almene gymnasier og erhvervsskoler set under ét stiger det samlede geografi-

ske tilskud fra ca. 52 mio. kr. til ca. 68 mio. kr., dvs. fra 0,3 pct. til 0,4 pct. af de

samlede tilskud. Stigningen finansieres ved en reduktion af undervisningstaxame-

teret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 10

Bilag 1

Grundskolekarakterer som udmøntningsgrundlag

I forbindelse med fastlæggelsen af hvilke variable, et socialt tilskud skal baseres på,

er der lagt vægt på, at der er evidens for variablenes evne til at forudsige frafald.

Herudover er det et selvstændigt hensyn, at modellen er gennemskuelig for sko-

lerne og administrativ enkel.

På denne baggrund vurderes det, at grundskolekarakterer udgør det bedste ud-

møntningsgrundlag for indførelse af socialt taxameter på ungdomsuddannelserne.

Flere undersøgelser dokumenterer således, at afgangskarakterer fra grundskolen

opfanger effekten af øvrige sociale karakteristika som fx forældres uddannelses-

baggrund mv. Modellen bag det sociale taxameter anvender grundskolekarakterer.

Som nævnt indgår afgangskarakterer i grundskolekaraktererne. Da det samtidig er

administrativt enkelt at basere en model for socialt tilskud på grundskolekarakte-

rer, vurderes det at være den bedste enkeltstående indikator til at forudsige frafald.

Forklaringsevne for faglige baggrundsvariable (karakterer)

I en analyse fra 2013 finder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en klar sam-

menhæng mellem karakterer fra grundskolen og sandsynligheden for at have fuld-

ført en ungdomsuddannelse som 25-årig. I gennemsnit har 77 pct. af de 25 årige

fået en ungdomsuddannelse. Men i den gruppe af unge, der fik de dårligste karak-

terer, eller som ikke gik op til afgangsprøven, var det kun hver anden eller mindre,

der som 25-årig havde fuldført en ungdomsuddannelse. Blandt de unge, der klare-

de sig bedst til afgangsprøverne, var det derimod over 90 pct., som havde fået en

ungdomsuddannelse.

I samme analyse undersøger AE mere end 40 baggrundsvariable med henblik på

at afdække, hvilke faktorer der styrker unges chance for at få en ungdomsuddan-

nelse. Baggrundsvariablene er opdelt i tre kategorier; i) faglighed, der primært

dækker over elevernes afgangskarakterer fra grundskolen, ii) social baggrund og

iii) andre. Analysen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig dreng og pige, der i

udgangspunkt har en given sandsynlighed på hhv. 79 og 83 pct. for at få en ung-

domsuddannelse. Herefter ses der på betydningen af de enkelte faktorer på denne

sandsynlighed, hvis alle andre faktorer holdes konstante. På baggrund af undersø-

gelsen konkluderer AE, at ingen anden enkeltstående faktor bidrager så meget til

at øge fuldførelsessandsynligheden som gode karakterer fra grundskolen. Gode

karakterer øger fuldførelsessandsynligheden med helt op til 16 og 13 pct. for hhv.

den gennemsnitlige dreng og pige.

Ligeledes viser en analyse udarbejdet af Cevea i 2013, at der er en klar sammen-

hæng mellem elevernes afgangskarakter fra folkeskolen i matematik, dansk samt

engelsk og frafaldsprocenten. Cevea foreslår i deres analyse, at taxametersystemet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 10

ændres, så det tager højde for sociale faktorer. Her foreslår Cevea bl.a., at der ta-

ges udgangspunkt i afgangskarakterer fra grundskolen.

I 2014 offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Univer-

sitetsforlag en rapport om styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne.

Rapporten viser, at elevernes grundskolekarakterer er et af de vigtigste forhold

med betydning for elevernes frafald i både det almene gymnasium og på erhvervs-

skolerne.

Videre peger rapporten på, at skoler med en elevsammensætning med en svagere

socioøkonomisk baggrund i gennemsnit får en højere bevilling. Kompensationen

for elevsammensætningen med en svagere socioøkonomisk baggrund er dog ble-

vet mindre efter reformen i 2008.

STIL finder i de

Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013,

at elevernes ka-

rakterer fra grundskolen er i stand til at forklare op til 49 pct. af elevernes karakte-

rer på stx. De tilsvarende andele på hhv. hf, hhx og htx er på 36 pct., 42 pct., 38

pct. Rapporten konkluderer, at elevernes grundskolekaraktergennemsnit fra 9.

klasse er den af de anvendte baggrundsvariable med den største sammenhæng til

de gymnasiale eksamenskarakterer. Derefter følger forældrenes uddannelsesniveau

samt forældrenes bruttoindkomst.

Tilsvarende resultat fremkommer i en række analyser, som UVM og STIL har fo-

retaget i foråret 2013 med henblik på at kortlægge, hvilke variable der bedst kan

forudsige frafald på ungdomsuddannelser. Fokus har særligt været på to forskelli-

ge modeller, der inddrager afgangskarakterer fra grundskolen og en række socio-

økonomiske forhold

som forklarende variable. Endelig er der en tredje model,

der kombinerer afgangskarakterer, forældrenes uddannelsesbaggrund og etnicitet.

Modellernes indbyrdes forklaringsevne udviser små variationer på de forskellige

uddannelsesområder, men for alle uddannelser under ét har modellen med de so-

cioøkonomiske variable og ’karaktermodellen’ omtrent samme forklaringsevne. I

den kombinerede er det kun muligt at forklare marginalt mere af den samlede va-

riation. Med andre ord øges forklaringsgraden ikke væsentligt ved at inddrage so-

ciale karakteristika som forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet mv. i forhold til

en model, der baserer sig på karakterer. Det skyldes, at grundskolekaraktererne i

vid udstrækning opsamler effekten af andre sociale karakteristika.

Øvrige sociale karakteristika og uddannelsesadfærd

Der findes en række undersøgelser, der fokuserer på forskellige andre sociale ka-

rakteristikas betydning for elevers frafald.

De socioøkonomiske baggrundsvariable udgøres af forældres højst fuldførte uddannelse, foræl-

dres indkomst og forældres arbejdsmarkedstilknytning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 10

Epinion har i marts 2011 gennemført en analyse for LO, der viser en stærk sam-

menhæng mellem andel elever i risikogruppen og frafald på almene gymnasier og

erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På de øvrige områder er sammenhængen li-

geledes tydelig, men mindre stærk. En elev anses som en del af risikogruppen, hvis

to eller flere af følgende variable er opfyldt: Barn af enlige forældre, herkomst an-

den end dansk, uddannelsesniveau for familien er grundskole eller uoplyst, ar-

bejdsmarkedstilknytning for familien er ledig eller uden for arbejdsstyrken, samt

indkomstniveau for familien ligger lavere end p10 for bopælskommunen.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2012 viser en stærk

sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund og unges uddannelsessitua-

tion som 25-årige. Analysen viser, at næsten 40 pct. af de unge, som kommer fra

familier, hvor forældrene er ufaglærte, er uden uddannelse og ikke i gang med en

uddannelse som 25-årige. Blandt unge fra familier, hvor forældrene har en lang vi-

deregående uddannelse, er det 6,5 pct., der er uden uddannelse, eller ikke er i gang

med en uddannelse. Endvidere viser analysen, at der op igennem 1990’erne er en

faldende andel af unge fra ufaglærte hjem, som er uden uddannelse som 25-årige,

men at andelen i 2012 er på samme niveau som tidligere.

Ligeledes viser en analyse udarbejdet af Cevea i 2013, at der er en klar sammen-

hæng mellem frafaldsprocenten på en uddannelsesinstitution og den gennemsnit-

lige længde af forældrenes højest fuldførte uddannelse.

Nye tal fra Danmarks Statistik fra 2013 viser, at 82 pct. af de børn, hvis forældre

var i beskæftigelse, har fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årige. 62 pct. af

dem, hvor kun den ene af forældrene er i beskæftigelse, har fuldført en ungdoms-

uddannelse, og 44 pct. af de unge, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse, har

fuldført en uddannelse.

Den føromtalte rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk

Universitetsforlag peger på, at socioøkonomiske variable (bl.a. forældrenes ud-

dannelse og indkomst) har en stærk forklaringskraft ift. elevers frafald på almene

gymnasier og erhvervsuddannelser.

Som nævnt ovenfor indfanger elevernes grundskolekarakterer fra folkeskolen

imidlertid i meget vidt omfang effekten af andre sociale karakteristika. Da en mo-

del for socialt tilskud baseret på grundskolekarakterer samtidig er administrativ

enkel, idet karaktererne foreligger umiddelbart og derfor ikke kræver yderligere da-

taindsamling og/eller -validering, vurderer UVM samlet set, at karakterer er den

mest hensigtsmæssige parameter at basere en model for socialt tilskud på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10 af 10

Litteraturliste

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:



”Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en udd.” (2013)



”Uddannelse går i arv fra forældre til børn” (2012)

Cevea:



”Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelser-

ne – Problemer og mulige løsninger” (2013)

Danmarks Statistik:



”Unge med forældre i arbejde får uddannelse” (2013)

Epinion:



”Øje på uddannelse” (2011)

Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag:



”Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne”. (2014)

STIL:



”Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2012” (2013)



”Socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013” (2014)