Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1511123_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Svar på spørgsmål 186 (Alm. del):
I brev af 27.februar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 186:
”Ministeren bedes kommentere henvendelser fra Steinerskolerne, 11.12.
Gruppen, om ansøgning om dispensation fra gymnasieloven m.m., jf.
BUU alm. del
-
bilag 84 og 98. Ministeren bedes herunder:
a. Skitsere en konkret model, som kan imødekomme ansøgningen
b. Redegøre for de økonomiske konsekvenser af en sådan model.”
Svar:
”Sammenslutningen af Frie Rudolf Steinerskoler i Danmark, 11.12.
GRUPPEN” søger om dispensation fra en lang række bestemmelser i
gymnasieloven og lov om private gymnasieskoler med henblik på, at
Rudolf Steiner-skolerne kan opnå statstilskud efter lov om private gym-
nasier til skolernes 11. og 12. klassetrin.
Overordnet set indeholder gymnasieloven slet ikke hjemmel til, at mini-
steren generelt kan dispensere fra loven. Loven indeholder alene nogle
mere specifikke fravigelseshjemler, herunder navnlig hvis fravigelsen er
led i forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde og ikke forringer
elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse
som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseen-
de.
Efter en gennemgang af ansøgningens enkelte punkter kan det endvidere
konstateres, at de ønskede fravigelser fra gymnasieloven er så omfatten-
de, at der ikke længere vil være tale om en almen gymnasial uddannelse.
For mig er det vigtigt at fastholde den nationale standard for en studen-
tereksamen.
23-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Såfremt udvalget ønsker det, kan jeg på samrådet den 14. april 2015, jf.
udvalgets samrådsspørgsmål AF, uddybe, hvorledes de ansøgte fravigel-
ser forholder sig til stx-uddannelsen.
Rudolf Steiner-skolerne har i adskillige år søgt om at opnå statstilskud og
SU-berettigelse til 11. og 12. klassetrin. Såvel mine forgængere som jeg
selv har ikke fundet, at der var behov for yderligere en ungdomsuddan-
nelse i det samlede uddannelsesbillede.
Jeg fastholder derfor min seneste tilkendegivelse fra juni 2013 til Steiner-
skolerne:
”Jeg
kan oplyse, at vi i regeringen ikke har planer om at udvide antallet af gymnasia-
le uddannelser med andre uddannelsestyper. Spørgsmålet om at udvide adgangen til
statstilskud til at omfatte andre gymnasielignende forløb, som fx Rudolf Steiner-
skolernes 11. og 12. klassetrin, er derfor heller ikke aktuelt for os.”
Som følge heraf er der ikke foretaget en egentlig økonomivurdering.
I forbindelse med vores netop gennemførte - store - erhvervsuddannel-
sesreform er der stor enighed om at fokusere på, at flere unge skal gå i
gang med en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolens afslutning,
og vi har sat ressourcer af til at støtte den svagere gruppe via den kombi-
nerede ungdomsuddannelse m.m. Jeg ser ikke behovet for en yderligere
ungdomsuddannelse, hvis sigte primært er de videregående uddannelser.
Aktuelt drøfter vi adgangskrav til gymnasiet, og jeg har lidt svært ved at
se, hvordan skoler uden prøver og eksaminer passer ind i dette billede.
Med venlig hilsen
Christine Antorini