Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1509096_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 181 (Alm. del):
I brev af 24. februar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 181:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. februar 2015 fra
Jordbrugets Uddannelsescenter Århus m.fl. om optagelse på kostafdeling
for elever på Grundforløb i EUD, til undervisningsministeren, jf. BUU
alm. del - bilag 89.”
Svar:
Det fremgår af sagen, at de tre skoler i henvendelsen giver udtryk for, at
reglerne om optagelse med tilskud på kostafdeling i erhvervsuddannel-
serne er blevet ændret til ugunst for eleverne i forbindelse med erhvervs-
uddannelsesreformen. Skolerne giver desuden udtryk for, at optagelse til
1. del af grundforløbet i denne henseende bør sidestilles med optagelse
til 2. del af grundforløbet.
Reglerne om optagelse på kostafdeling er imidlertid ikke blevet ændret
som led i reformen. Det betyder, at elever, som skal starte med grundfor-
løbets 1. del, skal begynde erhvervsuddannelsen på deres lokalskole, så-
dan som de hidtil har skullet starte grundforløb i en fællesindgang, hvor-
imod fortsættelsen i 2. del i nogle tilfælde vil skulle ske på en skole uden
for elevens lokalområde. I nogle tilfælde så langt væk, at eleven tilbydes
optagelse på en skole med kostafdeling. Hvis der ikke er en lokalskole
for eleven med det ønskede hovedområde, tilbydes eleven optagelse på
kostafdeling også til 1. del. Der er fire hovedområder og eleverne skal i 1.
del optages til et hovedområde.
Da grundforløbets 1. del er en uddannelsesuafhængig indledning til er-
hvervsuddannelserne, er der ikke fundet behov for at yde tilskud til op-
tagelse på kostafdeling i videre omfang, end det er tilfældet efter de gæl-
dende regler.
18-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509096_0002.png
2
Skolernes argumentation synes at bygge på en opfattelse af, at 1. del er
dedikeret til den enkelte uddannelse, hvilket ikke er tilfældet.
Jeg kan som yderligere information for udvalget oplyse, at de samme
skoler rettede henvendelse til mig den 12. december 2014 i samme ærin-
de. Jeg svarede den 9. januar 2015, at der ikke ændret i reglerne om opta-
gelse på kostafdelinger med tilskud for elever i erhvervsuddannelsernes
grundforløb som følge af reformen.
Jeg henviste i svaret til følgende spørgsmål og svar, som tidligere var
meddelt en fjerde skole og offentliggjort på Undervisningsministeriets
hjemmeside, hvor vi informerer om diverse forhold vedrørende gennem-
førelsen af reformen:
”Spørgsmål: Hvornår er elever skolehjemsberettigede på grundforløbets 1. del? Et
eksempel: Er en elev, der gerne vil være vognmaler, tvunget til at tage grundforløbets
1.del på en SOSU-skole, hvis vedkommende har mindre end 5 kvarters transporttid
til denne skole, men længere afstand (dvs. på mere end 5 kvarters transporttid) til en
skole, der udbyder grundforløbets 2. del i uddannelsen til vognmaler?
Svar:
Hvis den nærmeste skole, der udbyder grundforløbets 1. del inden for det ønskede
hovedområde, er beliggende således, at elevens transporttid til skolen vil blive mere end
5 kvarter fra bopælen, kan eleven optages til 1. del på en skoles kostafdeling med
tilskudsdækning.
Det er uden betydning, om skolen udbyder 2. del af grundforløbet i den uddannelse,
som eleven påtænker at søge optagelse på efter gennemførelsen af 1. del.
Da grundforløbets 1. del på hver skole skal være organiseret i fagretninger med fagligt
tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder, forudsæt-
tes eleven i eksemplet at være interesseret i at søge optagelse på en skole, som udbyder
en fagretning inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. Hvis den nær-
meste skole med grundforløbets 1. del inden for dette hovedområde er beliggende uden
for en transporttid fra elevens bopæl på 5 kvarter, kan eleven vælge at søge optagelse
på en skole med kostafdeling, som udbyder denne fagretning, og ved optagelsen opnå
tilskud til opholdet. Eleven kan i givet fald bruge det frie skolevalg til at vælge en
skole med kostafdeling, som udbyder 2. del af grundforløbet i den uddannelse, som
eleven påtænker at fortsætte i efter grundforløbets 1. del.
Men en elev kan ikke optages med tilskud på kostafdeling i forbindelse med gennem-
førelse af grundforløbets 1. del alene med den begrundelse, at eleven ønsker optagelse
på en skole, som også udbyder 2. del af grundforløbet i en bestemt uddannelse, hvis
eleven inden for rejseafstanden kan nå en skole med en 1. del inden for det ønskede
hovedområde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Vi henviser til bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannel-
ser, § 20, stk. 4 – 6 og til bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på
kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og om betaling for kost og
logi, § 3.”
Jeg opfordrede endelig skolerne til at rette henvendelse til den afdeling i
Undervisningsministeriet, hvorunder reglerne om kostafdelinger hører,
såfremt skolerne havde yderligere spørgsmål.
Skolerne har ikke henvendt sig yderligere.
Med venlig hilsen
Christine Antorini