Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Svar på spørgsmål 179 (Alm. del):
I brev af 23. februar 2015 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 179:
Der ønskes en oversigt over, hvilke styrelser, råd og nævn m.v., som
findes under Undervisningsministeriets ressort, med angivelse af, hvor
mange personer der er ansat i hver af de pågældende myndigheder m.v.
Svar:
Der findes to styrelser under Undervisningsministeriet ressort, Styrelsen
for It og Læring (STIL) og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (KTS). Til brug
for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra STIL samt KTS.
Besvarelsen er udarbejdet med udgangspunkt i en snæver definition af
styrelser som statslige institutioner, der primært løser fagspecifikke og
administrative opgaver. Øvrige statsinstitutioner indgår således ikke i
besvarelsen.
Ministeriet har forstået den første del af spørgsmålet således, at der med
formuleringen ”personer der er ansat” i de pågældende myndigheder
sigtes til personer, der modtager løn fra styrelserne. Alle medarbejdere,
der er tilknyttet de to styrelser via en ansættelseskontrakt, og som mod-
tager løn fra styrelserne, er således medtaget i nedenstående tal. Tallene
omfatter såvel fuldtids- som deltidsansatte opgjort med virkning pr. 1.
marts 2015.
Af de indkomne bidrag fremgår følgende:
STIL: 250 ansatte
KTS: 123 ansatte
Dertil kommer, at der i STIL pr. 1. marts var tilknyttet ca. 50 personer,
til at løse en række opgaver for styrelsen på baggrund af frikøbsaftaler
mv. af en del af deres arbejdstid fra deres egentlige arbejdsgiver.
20-03-2015