Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1489530_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 143(Alm. del):
I brev af 15. januar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 143:
”Ministeren bedes kommentere kommentarer fra Dansklærerforeningens
sektion for stx og hf til regeringens udspil til justering af ungdomsud-
dannelserne, jf.BUU alm. del -bilag 67. ”
Svar:
Generel kommentar
De gymnasiale uddannelser skal fortsat være almendannende og studie-
forberedende. Det dobbelte formål betyder, at uddannelserne har fokus
på at udvikle de unge til at blive selvstændige og dannede mennesker, der
dels er egnede til at tage en videregående uddannelse, dels forholder sig
reflekterende og ansvarligt til deres omverden. De gymnasiale uddannel-
ser skal fortsat udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres
kritiske sans.
Regeringen ønsker imidlertid med gymnasieudspillet at styrke elevernes
faglige niveau på en række områder. Fagene, herunder naturligvis også
danskfaget, skal samlet set bidrage til at gøre eleverne fagligt dygtigere og
forbedre deres studiekompetencer, så de bliver klædt endnu bedre på til
at tage en videregående uddannelse. Gymnasieudspillet indeholder derfor
en række tiltag, der skal understøtte dette.
Spørgsmål 1. Hvorfor fokuseres så ensidigt på den naturvidenskabelige dannelse og
den logiske.
Almendannelse fordrer mere end matematiske færdigheder og ra-
tionalitet.
Svar på spørgsmål 1
Regeringen er enig i, at almen dannelse fordrer mere end matematiske
færdigheder og rationalitet. Regeringen ønsker at styrke fagligheden i alle
27-01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1489530_0002.png
2
fag og retter derudover et særligt fokus på at styrke elevernes skriftlige
færdigheder. Derfor fokuseres der i udspillet bl.a. på danskfaget og fagets
sproglige discipliner. Skriftlig formidling er en af de centrale kompeten-
cer, de unge skal have med fra de gymnasiale uddannelser, og det skriftli-
ge arbejde udgør en væsentlig del af læringen i kernefag som dansk, ma-
tematik og fremmedsprog samt højniveaufag.
Spørgsmål 2. Er I opmærksomme på at danskfagets elevtid er begrænset?
Danskfagets elevtid bør hæves
Svar på spørgsmål 2
Regeringen ønsker at styrke elevernes skriftlige færdigheder. Derfor læg-
ges der med gymnasieudspillet op til, at halvdelen af elevtiden, dvs. ele-
vernes forventede tidsforbrug til skriftligt arbejde, skemalægges, så ele-
verne kan få den nødvendige vejledning og feedback fra læreren, når de
arbejder med de skriftlige opgaver. Samtidig giver omlægningen bedre
muligheder for at integrere det skriftlige arbejde i den daglige undervis-
ning, så der bliver mulighed for at arbejde med skriftlighed i en bredere
forstand end de traditionelle hjemmeopgaver, der rettes af læreren.
I den omlægning af dele af elevtiden, som regeringen foreslår, indgår der
hverken en omfordeling mellem fagene eller en forhøjelse af den samlede
pulje. Men når halvdelen af elevtiden gøres til en integreret del af skole-
dagen, skabes der gode rammer for øget læring, samt for at fagene kan
spille sammen og i fællesskab bidrage til at løfte elevernes skiftlige kom-
petencer.
Spørgsmål 3. Betyder de nye formuleringer om studieretningerne, at dansk og historie-
faget stilles lige med de andre A-niveauer i studieretningerne? Kan det få betydning for
SRP?
Svar på spørgsmål 3
Ændringer i læreplanen for studieretningsprojektet (SRP) indgår ikke i
regeringens udspil. Det betyder, at de fag, der indgår i studieretningspro-
jektet, fortsat skal være et studieretningsfag på A-niveau samt et fag på
mindst B-niveau.
En studieretning er en bestemt fagpakke med normalt tre fag, som til
sammen giver studentereksamen en bestemt profil. Denne tankegang er
fastholdt i regeringsinitiativet, og der er således ingen overvejelser om at
lade de obligatoriske A-niveaufag blive til egentlige studieretningsfag.
Det, der derimod er fokus på, er, at alle fag i en studieretning skal bidra-
ge til at understøtte og perspektivere studieretningens profil.
Dansklærerforeningen ønsker, at man fremover skal kunne ”stille opga-
ver i SRP med udgangspunkt i alle studieretningens A-niveauer”. Dette
ønske beror på en fejltolkning af læreplanen. Det er ikke fagene, men
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
den enkelte elevs valg af område og faglig problemstilling, der er ud-
gangspunktet for elevens studieretningsprojekt. SRP er en flerfaglig op-
gave, og fagene skal bruges til at beskrive og udfolde den faglige pro-
blemstilling. De fag, der indgår i det enkelte studieretningsprojekt skal
således styres af den faglige problemstilling, eleverne har valgt, og ikke af,
om de indgående fag er et studieretningsfag på A-niveau eller et obligato-
risk fag på mindst B-niveau. Der kan således sagtens være faglige pro-
blemstillinger, hvor danskfaget naturligt vil være centralt placeret i opga-
vebesvarelsen.
Evalueringsinstituttets seneste evaluering af SRP viser, at de obligatoriske
fag på A-niveau spiller en væsentlig rolle i SRP. Således indgik historie i
37 % af SRP-problemstillingerne, og dansk i 14 % på stx. På hhx var det
tilsvarende tal for dansk 19 %.
Med venlig hilsen
Christine Antorini