Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1483735_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 133 (Alm. del):
I brev af 17. dec. 2014 har udvalget efter ønske fra formanden Annette
Vilhelmsen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 133:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. december 2014 fra
Fjerritslev Gymnasium om udviklingen af Fjerritslev Gymnasium, jf.
BUU alm. del - bilag 54. ”
Svar:
Jeg er enig i, at vi skal sikre et godt uddannelsestilbud til unge i hele
Danmark. Og jeg mener også, som Fjerritslev Gymnasium fremhæver, at
campustankegangen er et vigtigt element heri.
I forhold til at udbyde eud forløb fremgår det af erhvervsuddannelseslo-
vens § 18 stk. 3, at andre skoler, institutioner og virksomheder end insti-
tutioner med erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler) efter ansøgning
kan godkendes til at udbyde erhvervsuddannelsers grund- og hovedfor-
løb efter indstilling fra ”Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser” (REU).
Skal der derfor etableres et udbud af erhvervsuddannelser på Fjerritslev
Gymnasium, skal det ske efter ansøgning fra skolen. For at undgå en
udtynding af elevgrundlaget for omkringliggende skoler med erhvervs-
uddannelser, vil det indgå i overvejelserne, om gymnasiet samarbejder
om opgaven med en erhvervsskole, fx fra EUC Nordvest, som Fjerrits-
lev Gymnasium i forvejen har et samarbejde med om udbud af hhx.
Jeg vil naturligvis realitetsbehandle en sådan eventuel ansøgning i hen-
hold til bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven.
07-01-2015
Med venlig hilsen
Christine Antorini