Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1611004_0001.png
Administrationsafdelingen
Dato:
Dok.:
1407687
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Y-Æ
fra Børne- og Undervisningsudvalget den 17. december 2014.
Samrådsspørgsmål Y:
”Ministrene bedes redegøre for, hvor mange asylbørn, der uden
danskkundskaber og/eller med ingen eller sparsom forudgående
skolegang, integreres i almindelige folkeskoleklasser.”
Samrådsspørgsmål Z:
”Ministrene bedes redegøre for udviklingen af antallet af asylbørn i
normalklasserne samt omfanget af deres tilstedeværelse. Hvor megen tid
tilbringes i normalklasser, og hvor megen tid tilbringes i såkaldte
modtagerklasser?”
Samrådsspørgsmål Æ:
”Ministrene bedes svare på, om regeringen finder, at der i tilstrækkeligt
grad tages hånd om asylbørnenes skolegang, og om regeringen finder, at
det et hensigtsmæssigt, at asylbørn, der ikke har et mundtligt dansk og
pga. de konflikter, de flygter fra, ofte har ingen eller kun sparsom
forudgående skolegang, integreres i så høj grad, som tilfældet er, i
normalklasser i folkeskolen. Ministrene bedes svare på, hvad regeringen
1
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 17/12-14 om asylbørn i folkeskolen til udvalget, til justitsministeren
gør for at reducere de udfordringer både elever, skoler og familier står
med som følge af asylbørn i normalklasserne.”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Tina Nedergaard (V) og Karen
Ellemann (V).
1.
Indledningsvist er det vigtigt for mig, at understrege, at regeringen
ønsker et asylsystem, som styrker forudsætningerne for en vellykket
integrationsproces for de asylansøgere, der får opholdstilladelse her i
landet samtidig med, at det styrker mulighederne for genetablering i
hjemlandet for de asylansøgere, der får afslag på asyl.
Det betyder bl.a., at børn og unge, som opholder sig i asylsystemet skal
tilbydes en så normal hverdag som muligt.
Regeringen har derfor med Asylaftalen af 19. september 2012 blandt
andet styrket børnefamiliernes mulighed for at bo udenfor asylcentrene.
Det har blandt andet betydet, at de børn, som sammen med deres
forældre er flyttet ud af centrene, har fået bedre muligheder for at gå i
en normal folkeskole.
En god skolegang er et af de vigtigste elementer i et godt børneliv –
også for asylbørn. Formålet med at asylbørnene indgår i de danske
folkeskoleklasser er blandt andet, at de børn - der har forudsætninger
for det - oplever den danske demokratiske skolekultur.
Når det er sagt, så er der selvfølgelig en række hensyn, der skal tages,
før man sender asylbørn ud i en normal folkeskoleklasse.
Det er selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at barnet kan indgå i den
undervisning, der tilbydes. Det fremgår af bekendtgørelsen om
undervisning og aktivering af asylansøgere, at placeringen af et
asylbarn i en almindelig folkeskoleklasse skal være til gavn for det
2
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 17/12-14 om asylbørn i folkeskolen til udvalget, til justitsministeren
enkelte asylbarn. Det fremgår endvidere, at der skal tages hensyn til det
enkelte asylansøgerbarns sproglige og faglige modenhed samt at de
kommunale skolemyndigheder skal acceptere operatørernes anmodning
om, at barnet optages i folkeskolen.
Herudover er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at der etableres et godt
samarbejde
mellem
forældrene,
skolen
og
den
relevante
indkvarteringsoperatør. På den måde sikrer man, at barnet får de bedst
mulige rammer for at udvikle sig og trives i skolen.
Det
fremgår
af
udlændingeloven,
alder
skal
deltage
at
i
asylbørn
særskilt
i
den
undervisningspligtige
tilrettelagt
undervisning eller en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning.
Det er indkvarteringsoperatørerne, der er ansvarlige for at asylbørnene
får tilbudt en alders- og kompetencesvarende undervisning.
De
kommunale indkvarteringsoperatører,
som er Jammerbugt
Kommune,
Vesthimmerland
Kommune,
Thisted
Kommune
og
Langeland Kommune, driver størstedelen af de danske asylcentre. De
benytter typisk en model, hvor børnene starter deres skolegang i en
kommunal modtageklasse. Langt størstedelen af asylbørnene går i
modtageklasser. Hvis et asylbarn vurderes at være sprogligt og fagligt
parat, så udsluses barnet gradvist fag efter fag til en almindelig
folkeskoleklasse. Det er den pågældende skole, som i samarbejde med
kommunen og indkvarteringsoperatøren, vurderer, hvornår det enkelte
barn er klar til at indgå i en almindelig folkeskoleklasse.
Hos
Røde Kors
går asylbørnene typisk i modtageklasser i Røde Kors’
egne asylskoler i den første tid. Børnene i asylskolerne bliver ligesom
hos de kommunale operatører gradvist udsluset til almindelige
folkeskoleklasser. Alle børn, der udsluses til folkeskolen, er individuelt
3
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 17/12-14 om asylbørn i folkeskolen til udvalget, til justitsministeren
vurderet og fundet egnet til at indgå i den klasse, hvortil de udsluses.
Denne vurdering foretages af Røde Kors i samarbejde med den
modtagende skole.
Det er vigtigt for mig at understrege, at
det er 100 pct. frivilligt for
den enkelte kommune og folkeskole,
om de ønsker at integrere
asylbørnene i folkeskolerne. Dette gælder både for de kommunale
modtageklasser og de almindelige folkeskoleklasser.
De asylbørn som går i en almindelig folkeskoleklasse, har alle været
igennem en både sproglig og faglig visitering, hvor det er vurderet, at
børnene kan deltage i den daglige undervisning. Der er således
ikke
asylbørn, der uden de nødvendige danskkundskaber eller øvrige faglige
forudsætninger, går i en almindelig folkeskoleklasse.
2.
I samrådsspørgsmål Z er jeg blevet bedt om at redegøre for
udviklingen i antallet af asylbørn i almindelige folkeskoleklasser og
deres tilstedeværelse.
Før jeg kommer til udviklingen i antallet af asylbørn i en almindelig
folkeskoleklasse, vil jeg lige give et billede af, hvor mange asylbørn der
går i skole i Danmark.
Den 1. december i år var der cirka 1.100 børn i den skolepligtige alder
indkvarteret i asylsystemet. Heraf gik langt størstedelen, knap 1.000, i
en modtageklasse enten internt hos indkvarteringsoperatøren eller i
kommunalt regi. Herudover gik ca. 50 børn delvist i modtageklasse og
delvist i en almindelig folkeskoleklasse.
Primo december i år gik der cirka 70 asylbørn
i en almindelig
folkeskoleklasse. Det er således et fåtal af asylbørn i den skolepligtige
alder, der går fuldt ud i en almindelig folkeskoleklasse.
4
 BUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 17/12-14 om asylbørn i folkeskolen til udvalget, til justitsministeren
Opgørelser fra indkvarteringsoperatørerne viser, at udviklingen i
antallet af asylbørn i folkeskolen har ligget på et meget stabilt niveau på
ca. 70 siden 1. januar 2014. Det er formentlig udtryk for, at de asylbørn,
der går i en almindelig folkeskoleklasse har opholdt sig i det danske
asylsystem i en længere periode.
Røde Kors, som har ansvaret for ca. 75 procent af de ca. 70 børn, der
den 1. december 2014 gik i en almindelig folkeskoleklasse, har oplyst,
at et asylbarn i gennemsnit har været tilknyttet en modtageklasse eller
lignende i minimum 6 måneder, før barnet delvist integreres i en
almindelig folkeskoleklasse.
Når man som asylbarn går i en almindelig folkeskoleklasse på fuld tid,
så gælder der selvfølgelig i store træk de samme regler som for deres
danske klassekammerater. Det betyder, at det er en forudsætning for, at
barnet kan følge med og indgå i undervisningen, at barnet er til stede i
hverdagen og følger de timer, som er på skemaet. Når det så er sagt, så
har asylbørn naturligvis nogle udfordringer, som kan give anledning til
fravær. Det er selvfølgelig en udfordring, som både skolen, forældrene
og indkvarteringsoperatørerne løbende har fokus på at håndtere.
Det har desværre ikke været muligt, at få en opgørelse over det enkelte
barns tilstedeværelse i folkeskolen fra indkvarteringsoperatørerne.
Afslutningsvis kan jeg konkludere, at det kun er et meget lille antal
asylansøgerbørn,
der
følger
undervisningen
i
en
normal
folkeskoleklasse. Men samtlige asylbørn i den skolepligtige alder er,
mens de opholder sig i asylsystemet, tilknyttet et skoleforløb, der kan
være med til at give dem en god og udviklende hverdag, og som kan
danne grundlag for integration i kommunerne eller en meningsfuld
hverdag i hjemlandet.
5