Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 13 (Alm. del):
I brev af 8. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Peter Juel Jensen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
”Vil ministeren i fortsættelse af forrige spørgsmål oplyse, om det i for-
bindelse med udbuddets overgang til en anden udbyder, f.eks. ved fusion
eller spaltning af en godkendt institution, da er ministerens holdning, at
bare man er ”stor nok”, så kan godkendelserne opretholdes?”
Svar:
I vejledning nr. 9803 af 16. december 2013 om udbud, tilrettelæggelse og
gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser mv. anføres blandt andet
følgende:
”Institutioner, der arbejder i retning af en spaltning eller en fusion med
en anden institution, bør altid meget tidligt i processen kontakte Under-
visningsministeriet for at sikre en hensigtsmæssig og veltilrettelagt proces
op til godkendelsen.”
Det tilføjes, at ”I forhold til AMU-godkendelser fastlægger ministeriet i
dialog med institutionerne, hvorledes de eksisterende godkendelser over-
føres til den fusionerede institution eller fordeles mellem de udspaltede
enheder.”
Der sker således en individuel sagsbehandling, men det vil blandt andet
blive tillagt betydning, at den institution, som viderefører AMU-
aktiviteten, har kapacitet hertil.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 12.
04-11-2014
Med venlig hilsen
Christine Antorini