Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdeling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 128 (Alm. del):
I brev af 17. december 2014 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget Esben Lunde Larsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 128:
”Vil ministeren redegøre for, om der er forskel i de gennemsnitlige ka-
rakterniveauer på landsplan, der gives til henholdsvis adgangsgivende fag
(dansk, matematik, engelsk, fysik, kemi, 2. fremmedsprog og historie) og
ikke-adgangsgivende fag ved henholdsvis eksamenskarakterer og årska-
rakterer på de gymnasiale uddannelser?”
Svar:
Når de gymnasiale fag opdeles efter fagniveau (A-, B- og C-niveau) fin-
des der mere end 100 forskellige kombinationer af fag og fagniveauer på
tværs af de fire gymnasiale uddannelser. Besvarelsen fokuserer i denne
sammenhæng på fag, som har en vis elevvolumen, således mere end 500
studenter.
I bilag 1 er vedlagt fire tabeller, en for hver af de fire gymnasiale uddan-
nelser, hf, hhx, htx og stx. Tabellerne viser gennemsnittet for eksamens-
og årskaraktererne for de fag og fagniveauer, hvor der er mere end 500
studenter. Tabellerne rummer desuden et gennemsnit for henholdsvis
adgangsgivende og ikke-adgangsgivende fag inkluderet i tabellen, vægtet
efter fagenes elevtal og fordelt efter evalueringsform. En sammenligning
af disse gennemsnit skal tolkes varsomt, da bl.a. en større andel af de
adgangsgivende fag er obligatoriske, og da de ikke-adgangsgivende fag
overvejende er på lavere niveau end de adgangsgivende fag.
Der findes ingen officielle definitioner af ”adgangsgivende” og ”ikke-
adgangsgivende” fag, men der er alligevel i tabellerne søgt foretaget en
kategorisering. Adgangsgivende fag er her defineret som fag, der opfyl-
der de specifikke adgangskrav på mindst en videregående uddannelse.
13-01-2015