Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1415840_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 12 (Alm. del):
I brev af 8. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Peter Juel Jensen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 12:
”En AMU-udbudsgodkendelse kan ikke overdrages til andre. Det bety-
der, at hvis f.eks. et A/S eller ApS overdrages/sælges til tredjemand,
ophører AMU-udbudsgodkendelsen med det samme. Tilsvarende gæl-
der, hvis den bestemmende indflydelse i et selskab overdrages til tredje-
mand. Kan ministeren redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at
man siden 2009 har kunnet overtage den bestemmende indflydelse i sko-
ler, der er AMU-godkendte, f.eks. at man har kunnet sælge den bestem-
mende enhed i TUC til DEKRA i Tyskland i 2013 og senest overtaget
den bestemmende indflydelse i UC Fyn i foråret 2014?”
Svar:
Af vejledning nr. 9803 af 16. december 2013 om udbud, tilrettelæggelse
og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår det blandt
andet, at en AMU-godkendelse tilhører den fysiske eller juridiske person,
som godkendelsen er udstedt til, og at godkendelsen ikke kan overdrages
uden den pågældende myndigheds accept.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at der ved overdragelse af ejer-
andele i et kapitalselskab (et aktieselskab, A/S, et anpartsselskab, ApS,
eller et partnerselskab, P/S), der er indehaver af en udbudsgodkendelse,
skal ske underretning af Undervisningsministeriet. Efter praksis vil mini-
steriet udmønte det forbehold, der er taget i forbindelse med udstedelsen
af godkendelserne, ved at tage stilling til, om kapitalselskabet med den
nye kreds af ejere af ejerandelene – med den aktuelle viden om dem –
kunne være blevet godkendt til det pågældende udbud.
04-11-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
I det førstnævnte eksempel med TUC og DEKRA blev selve udbuds-
godkendelserne ikke overdraget. De forblev hos den juridiske enhed,
som var godkendt.
Der var derimod tale om ændringer i ejerforholdene i det holdingselskab,
som ejede dele af den juridiske enhed, der var godkendt til udbud.
I dette tilfælde vil ministeriet alene reagere på oplysninger om overdra-
gelsen, hvis der reelt er tale om en ændring, som rejser tvivl om den fort-
satte lovlige drift af AMU-aktiviteten. Jeg kan herom henvise til be-
mærkningerne til den nye formulering af § 17 i lov om erhvervsuddan-
nelser m.v., som blev indført ved lov nr. 473 af 13. maj 2013, jf. L 169
fra samlingen 2012 – 13: ”Også forhold, som ikke i sig selv udgør en
overtrædelse af lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser eller af
vilkår for godkendelser etc., kan i særlige tilfælde føre til, at børne- og
undervisningsministeren skønner, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at institutionen vil overholde reglerne. Der skal sandsynliggøres en
konkret risiko for alvorlige overtrædelser.”
I de almindelige bemærkninger til ovennævnte lovforslag er dette nærme-
re beskrevet således: ”Der kan for eksempel være tale om, at en fysisk
eller juridisk person, som tidligere har været involveret i særligt belasten-
de tilsynssager, direkte eller indirekte får en afgørende indflydelse på
institutionen eller indleder et samarbejde med den. Især hvis de tidligere
sager har ført til fratagelse af en godkendelse på grund af risikoen for
misbrug af den fra den pågældendes side eller på grund af mistillid til den
pågældendes evne til at forvalte godkendelsen på betryggende vis, vil
formålet med denne fratagelse kunne tale for at forebygge nye overtræ-
delser ved at gribe ind over for den udbyder, som nu berøres.” Ministeri-
et vil endvidere være opmærksomt på, om overdragelsen fører til, at den
godkendte udbyder ikke længere har kapacitet til at drive virksomheden
på betryggende vis.
Det andet af de nævnte tilfælde, DEKRA’s investering i UC Fyn, drejede
sig om overdragelse af en del af ejerandelene i det selskab, som er god-
kendt til at udbyde AMU. I sådan en situation skal ministeriet underret-
tes.
Når der er tale om overdragelse af ejerandele i selve den juridiske enhed,
som driver AMU-aktiviteten, vil ministeriet foretage en samlet vurdering
af, om overdragelsen giver anledning til, at forudsætningerne for god-
kendelsen brister. I den forbindelse vil der blandt andet kunne lægges
vægt på, om virksomheden mister den kapacitet i form af fx faglig og
pædagogisk kompetence, administrativt apparat og økonomiske ressour-
cer, som er af afgørende betydning for tildeling af godkendelse til at ud-
byde AMU, men også andre forhold, såsom omfanget af overdragelsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
og omstændigheder vedrørende den nye ejerkreds vil kunne komme til at
spille ind.
De oplysninger om nye ejerforhold m.v., som ministeriet har modtaget,
har i de to omtalte tilfælde ikke haft en sådan karakter, at ministeriet har
fundet anledning til indgreb over for godkendelserne.
Med venlig hilsen,
Christine Antorini