Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 22. december 2014
”Hvor mange kommuner sætter de enkelte daginstitutioners frokostordninger til
afstemning blandt alle institutionens forældre, og hvor mange kommuner lader
forældrebestyrelsen vælge frokostordningen til eller fra?”
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i daginstitutioner får et
sundt frokostmåltid. Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i
den enkelte enhed har dog mulighed for at fravælge frokostmåltidet, hvis fro-
kostmåltidet ikke indgår som en del af dagtilbudsydelsen, jf. min samtidige hen-
vendelse på spørgsmål 112 (BUU alm. del).
Forældrebestyrelsen i en daginstitution har kompetence til at fravælge frokost-
måltidet i institutionen. I daginstitutioner med flere enheder træffes beslutnin-
gen om et eventuelt fravalg af frokostmåltidet af et flertal af forældrene i den
enkelte enhed.
I forhold til afgrænsningen af, om der er tale om en daginstitution eller en enhed
i en daginstitution, kan det oplyses, at en daginstitution i dagtilbudslovens for-
stand ikke er en fysisk afgrænset størrelse. Det, der afgrænser og definerer en
daginstitution er som udgangspunkt, at der er etableret en forældrebestyrelse og
en ledelse af daginstitutionen herunder fælleskabet og samarbejdet omkring
børn og personale.
En daginstitution med flere enheder er som hovedregel kendetegnet ved, at dag-
institutionen har flere enheder, der er fysisk adskilt fra hinanden på en måde, så