Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdeling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 111 (Alm. del):
I brev af 10. december 2014 har udvalget efter ønske fra Anni Matthie-
sen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 111:
”I forlængelse af svar på spm. 31 bedes ministeren redegøre for de mid-
ler, som i forbindelse med specialundervisning ikke bliver anvendt til en
elev, hvis denne skifter fra folkeskolen til den frie skole - hvad anvendes
disse midler til? Ministeren bedes yderligere forholde sig til de resterende
29 pct., som de frie skoler ikke får i tilskud til eleverne (på baggrund af
koblingsprocenten på 71 pct.) - hvad anvendes disse til? ”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at det ønskes oplyst, hvad en kommune
anvender en eventuel besparelse på udgifterne til specialundervisning til,
hvis en elev med specialundervisning skifter fra folkeskolen til en fri
grundskole. Endvidere at det ønskes oplyst, hvad det offentlige anvender
en eventuel besparelse til, i form af forskellen mellem kommunens even-
tuelle besparelse på folkeskoleudgifterne og driftstilskuddet til en elev i
en fri grundskole (71 pct. af folkeskoleudgiften), hvis en elev skifter fra
folkeskolen til en fri grundskole.
For kommunerne vil omfanget af en eventuel besparelse på specialun-
dervisning, når en elev med specialundervisning skifter fra folkeskolen til
en fri grundskole, afhænge af bl.a. kapacitetsforholdene for kommunens
specialundervisning og kommunens gennemsnitsudgift til specialunder-
visning.
Der kan ikke siges noget præcist om, hvad en kommune anvender mid-
lerne til fra en besparelse på specialundervisning som følge af elevskift til
en fri grundskole. Det afhænger af den enkelte kommunes økonomiske
dispositioner.
16-12-2014